Annonce
Sydhavnen

Friluftsbad genåbnet med corona-regler

Det er svøm og gå hjem i Bavnehøj Friluftsbad der genåbnet med helt særlige forholdsregler og nye rammer.
Svøm og gå hjem, lyder invitationen. For der må højst være 50 badegæster af gangen og der er absolut ingen udlån af rekvisitter. Det er nogle af Corona-konsekvenserne for den genåbningen af Bavnehøj Friluftsbad.
Annonce

Selv om Bavnehøj Friluftsbad igen har åbner for svømmende gæster er alt forandret. Det er slut med at ligge og sole sig i græsset eller i sol-stolene. I stedet er det svøm og gå hjem. Der er nemlig kun plads til 50 gæster på en gang, og dermed kan man ikke tage madpakke med og sidde og hygge sig hele dagen, som mange ellers plejer at nyde i sommerhalvåret.

- Der plejer at kunne være rigtig mange på Bavnehøj, for ud over dem, der kan være i bassinet har vi jo græsplænerne, hvor folk ligger og soler sig. Og solstolene. Men det er desværre ikke en mulighed i år, siger Charlotte Topp, der er teamleder på Vesterbro.

Forsamlingsforbuddet gælder også her og med begrænsninger på 50 er det en vigtig opgave at servicere så mange som muligt - så godt som muligt.

- Bavnehøj er åben nu, men der må kun være 50 inde ad gangen. Så det er noget med at svømme og så gå hjem igen. Man kan ikke ligge og sole sig. Så der er ingen grund til at tage madpakker med til børnene, for man kan ikke få lov til at sidde og spise," siger Chartlotte Topp og fortsætter:

- Der er til gengæld kommet ny fliser i legebassinet, det  er blevet rigtig pænt og lækkert. Og vi kører med de samme åbningstider, som vi plejer.

Annonce

Besøgstæller til alle

I Bavnehøj er der en besøgstæller, som holder øje med, hvor mange der er inde ad gangen. Og derudover tælles der manuelt.

- Personalet går også ind og ud af samme indgang, som dem, der skal svømme for at sikre, at de også bliver talt med i antallet af personer. Men vi tæller både elektronisk og manuelt.

Charlotte Topp fortæller, at der naturligvis er spidsbelastningsperioder, hvor der opstår kø. Men samtidig er der naturlige forskydninger i besøgene.

- Der er jo også begrænsninger på hvor mange, der kan vaske sig af gangen. Så det giver nogle naturlige propper. Vi skal også sørge for at folk holder afstand og vi skal gøre rent på toiletter og knapper. Så på den måde bliver der lavet en naturlig slusefunktion, siger hun og fortæller, at gæsterne har været rigtig gode til at håndtere de nye rammer og regler.

- Folk er rigtig glade for, at der er blevet åbnet igen. Vi havde virkelig forberedt os og havde håbet, at vi kunne åbne mandag. Men vi måtte lige vente på de sidste retningslinjer. Tirsdag klokken 12 havde vi de første inde.

Annonce

Der kommer tidsbegrænsning

Indtil nu er det gået fint i forhold til at undgå alt for lange køer. Men der bliver alligevel indført tidsbegrænsning inden længe.

- Vi kan se, at der er en tendens til, at mange kommer med sine børn og er der i flere timer. Det gør, at der er færre, der har mulighed for at benytte faciliteterne. Så vi kommer til at lave en tidsbegrænsning. Vi er bare ikke helt klar på, hvad den bliver endnu. Men man skal nok forvente, at det kommer. Det bliver nok omkring en time til halvanden, for at flest muligt kan få glæde af at svømme.

Annonce

Du skal selv have alt med

Når man ankommer første gang vil personalet sætte god tid af til at forklare de nye rammer. Men på forhånd er det godt at vide, at man alt det udstyr, de normalt udlåner, er låst inde.

- Der er hverken plader, bælter eller noget andet grej til udlån, sådan der normalt er. Alt det, du kan forestille dig, du får brug for, det skal du selv medbringe. Svømmebriller, plader, pull buoys. Intet er til låns og alt er pakket væk, fortæller Charlotte Topp.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Debat

Alkoholforbud er en god nyhed for Sydhavnen

Annonce