Annonce
Sydhavnen

GAME er gadeidrættens Sydhavnshjem: 'Alle skal have mulighed for at være med i fællesskabet'

GAME Streetmekka København er et fristed for byens børn og unge med fokus på dem, der kommer fra udsatte områder. Foto: GAME Streetmekka København.
GAME Streetmekka København arbejder med at inkludere udsatte børn i det aktive fællesskab gennem gadeidræt og kreative løsninger.
Annonce

Der er gang i den. Børn flyver rundt på skateboards i den store hal til høj musik, mens en flok løber og dribler med en basketball. Ovenover herlighederne, på hallens indgang, står der ‘GAME’ med store bogstaver.

- Det er så her, magien finder sted, siger Nadjmah Cordeiro, der er junior projektkoordinator i GAME Streetmekka København, der også bare kaldes: GAME.

Hun er ansat til at styre GAMEs sommerferiecamp, hvor de i samarbejde med Københavns Kommune er med til at lave fede sommerferieaktiviteter til byens børn og unge, nu hvor det forventes, at flere end normalt vil bruge ferien i byen grundet corona. Men mere om det senere.

Annonce

Fællesskab

GAME er en gadeidræts-organisation, der siden 2002 har arbejdet for at skabe varige sociale forandringer gennem gadeidræt for børn og unge. Siden 2010 har GAME haft sit københavnske hovedkvarter på Enghavevej 82 D, 2450, hvor de især arbejder på at integrere børn fra udsatte områder i Valby, Vesterbro og Sydhavnen i det aktive fællesskab.

- Vi har et ekstra fokus på områder som Kirsebærhaven og Ellebjerg Skole, hvor vi ved, at børnene ikke nødvendigvis går til så meget foreningsidræt. Vores mission er at få børn og unge, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, til at komme med i et fællesskab, hvor man kan dyrke idræt på et lidt mere afslappet plan, end hvis man er tilmeldt en forening, siger Nadjmah Cordeiro.

GAME Streetmekka København er et fristed for byens børn og unge med fokus på dem, der kommer fra udsatte områder. Foto: GAME Streetmekka København.

Måden, GAME inkluderer børn i fællesskabet, er ved at etablere nogle uformelle rammer, hvor børn kan komme og dyrke de ting, de interesserer sig for på deres præmisser. Og når børnene har lyst, står de i alt 31 ansatte klar med åbne arme.

- Vi tilbyder ikke normal idræt som i foreningerne. Hos os hedder det gadeidræt, fordi det er lidt mere stille og roligt og uden de store forpligtelser, så børnene skal ikke føle sig presset til at komme to gange om ugen. De kan komme og gå, som de har lyst, og når det passer ind i deres hverdag, siger Nadjmah Cordeiro.

Annonce

Gør en forskel

Det er dog ikke kun på Enghavevej, at det sociale arbejde finder sted. GAME har frivillige unge, der agerer ‘playmakers’, som tager en boomblaster under armen og laver aktiviteter i udvalgte områder i København.

Nogle gange lejer de ansatte også en minivan, så de kan hente og bringer unge, der ikke har mulighed for at få transport, til faciliteterne i den store asfalthal i Sydhavnen.


Vores mission er at få børn og unge, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, til at komme med i et fællesskab, hvor man kan dyrke idræt på et lidt mere afslappet plan, end hvis man er tilmeldt en forening.

Nadjmah Cordeiro


For det er især i asfalthallen, GAME gør en forskel.

- Jeg tror, det stærkeste vi kan, er at skabe en fed stemning her i hallen. Der er altid god musik på anlægget, og vores trænere er klar til at finde på fede aktiviteter med børnene, uden det behøver at hænge i en klokkestreng, siger Nadjmah Cordeiro.

Annonce

Sommercamp uge 29

I hele uge 29 holder GAME feriecamp i den store hal i samarbejde med Københavns Kommune. Her vil børn i alderen 8-14 år have mulighed for at komme og prøve en masse forskellige aktiviteter af, som ikke nødvendigvis har noget med idræt at gøre.

Ud over fodbold, basketball, skateboard, løbehjul og dans vil der også være mulighed for at være kreativ med perler i kreaværkstedet, ligesom der kommer nogle og lærer børnene at lave streetart såsom graffiti.

- Vi har forsøgt at strikke et program sammen så børn og unge, der ikke er bidt af sport, også har mulighed for at komme og suge stemningen til sig, siger Nadjmah Cordeiro.

Sommerferiecampen er gratis, og man behøver ikke at melde sig til noget sted. Forældre fra hele København kan derfor bare tage deres børn under armen og svinge forbi og tjekke aktiviteterne ud i tidsrummet 8-15 alle hverdage i uge 29.

Du kan se flere detaljer om sommerferiecampen i nedenstående faktaboks eller på GAME Streetmekka Københavns Facebookside.

Program for GAMEs sommerferiecamp uge 29

Programmet mandag til fredag på Enghavevej 82D, 2450 København SV er som følger:

Kl. 10.00-10.10: Velkommen & Fællesleg

Kl. 10.15-12.30: Street Basket 8-12 år

Kl. 10.15-12.30: Scoot/løbehjul workshop 8-14 år med Mills

Kl. 10.15-12.30: Panna fodbold 8-14 år med Panna House

Kl. 11.00-12:00: Street Dans 8-12 år med Global Kidz

Frokost Pause

Kl. 12.30-13.30: Street Dans (Dance hall) 10-15 år med Global Kidz

Kl. 12.30-14.30: Fodbold 10-15 år

Kl. 12.30-14.30: Street art/Grafitti 10-15 år

Kl. 12.30-14.30: Perle-workshop

Kl. 12.30-14.30: TIK-TOK dans 10-16 år

Kl. 12.30-14.30: Rullerskøjter 8-14 år med Mills

Kl. 14.45-15:00: Fællesleg & Afslutning

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Min fars udflugt til Københavns Havn

Nørrebro

Sommerlarm vækker politikerne

Nyfødte

Her er de mest populære navne i hovedstaden

Sydhavnen

På to hjul rundt i Sydhavnen

Annonce