Annonce
Klumme

I aften behandles alkoholforbuddet på Anker Jørgensens Plads: Her er et tilbageblik på Sydhavnens øldrikkere

Anker Jørgensens Plads har i tre år været omdiskuteret grundet nogle gruppers alkoholindtag og væremåde på pladsen. Foto: Jens Mouvielle
Annonce

Tonny Munnecke er gammel sydhavnsdreng. Han kan huske dengang dem, de kaldte ‘sprittere’, hang ud ved Hørdumsgade, hvor der netop nu skal laves et alternativt byrum til de øldrikkere, der skaber problemer på Anker Jørgensens Plads.

Onsdag aften skal alkoholforbuddet, som er vedtaget af et bredt politisk flertal, behandles i socialudvalget. Her er et tilbageblik på bybilledet, som det så ud i 1960’erne:

I 2017 blev pladsen for Anker Jørgensen indviet med taler og hurraråb. Siden er pladsen blevet invaderet af en helt anden gruppe mennesker end de, der holdt skåltalerne.

En gruppe mennesker, der blev hjemløse, da metrobyggeriet tog sin begyndelse på Mozarts Plads. Et sted hvor disse mennesker har holdt til gennem mange år.

Det er mennesker, som lever deres liv i det fri med et fast greb om flasken på deres drikkevarer. De lever på mange måder et liv, hvor de får alle deres sociale kontakter på pladsen gennem samlivet med ligesindede.

Nu er der klaget over støj og utryghedsskabende liv på Anker Jørgensens plads. Der er råb og skrigen, der er slagsmål og truende adfærd. Området har skiftet karakter, så nu er der kommet forslag op om, at man skal skabe et frirum til de mennesker, som opholder sig på pladsen. Man vil rydde et område ved Hørdumsgades udløb i Enghavevej, lige over for Gammel Vasbygade. Hvis det ender med denne løsning, vil det blive et tilbagevenden til et historisk tilholdssted.

I halvtresserne og tresserne lå der en række beskyttelsesbunkere og prydede udsigten ud til Enghavevej, lige over for Hørdumsgade. Det var et yndet opholdssted for områdets sprittere. Det var en række kuplede jordhøjde med den firkantede udluftningshat i beton på toppen af kuplen.

Kuplerne var sporadisk tilplantet med buske og græs, begge dele var stærkt nedslidt på grund af den daglige trafik af sprittere, der havde valgt stedet som deres primære opholdssted. Dagligdagens efterladenskaber i form af papir og paprester dekorerede ligeledes kuplerne.

Der skal indføres et alkoholforbud på Anker Jørgensens Plads . Foto: Jens Mouvielle

Sydkrogen, som lå i det område der i dag hedder Gl. Vasbygade, var et eldorado af små og mellemstore virksomheder. De fleste beskæftigede sig med ophugning af biler og motorcykler. Indtrykket var en samling af tilfældigt sammenflikkede skure, hvor materialerne ikke altid kom det samme sted fra. I dette område foregik der mange ting, også ting som ikke tålte dagens lys. Her havde spritterne et sted, hvor de kunne hente lidt midler til livets opretholdelse, og den næste flaske sprit. Det var i det kvarter filmen ‘Harry og Kammertjeneren’ blev optaget med et righoldigt antal deltagere af områdets karikaturer.

Umiddelbart i nærheden og ud ad Vasbygade lå Himmelekspressen, hvor det var muligt at få et sted at sove og noget at spise. Det var et sted, der havde stor søgning i vintertiden, hvor det var vanskeligt at finde overnatning andre steder. Til den anden side lå Centralcafeen, som havde stor tiltrækning på de mennesker, som satte stor pris på en serveret genstand og muligheden for et slag billard. Alting lå i overkommelig afstand fra beskyttelsesbunkerne.

De, der opholdt sig der, var samfundets udstødte, som fristede et liv i og på beskyttelsesbunkerne. Det var mennesker, som blev kaldt ‘SS`ere’, en forkortelse for Skod Samlere. Det var mennesker som af mange årsager var blevet udstødt af samfundet. De levede fra hånden i munden og fik deres ‘drømmevand’ på forskellig måde.

En af de gængse måder, som havde givet dem navnet ‘Spritter’ var det, de drak. Nemlig denatureret sprit. Det fik de gjort drikkeligt ved at fjerne denatureringen. Det foregik på den måde, at de hældte en en vis mængde denatureret sprit i en dyb tallerken, satte ild til det, og når det havde brændt længe nok, lagde de en anden tallerken over.

På grund af varmen kondenserede den væske, som var anvendt til at denaturere spritten med. Det kondenserede sig på den kolde overflade på den nye tallerken. Resten var nu nogenlunde drikkelig, især hvis den blev blandet op i henholdsvis rød og grøn sodavand. Det blev kaldt en ‘Rød Snog’ eller en ‘Grøn Snog’, når man havde fået tilstrækkeligt af dette, kunne man drikke den denaturerede sprit direkte af flasken.


Nu er der klaget over støj og utryghedsskabende liv på Anker Jørgensens plads. Der er råb og skrigen, der er slagsmål og truende adfærd. Området har skiftet karakter, så nu er der kommet forslag op om, at man skal skabe et frirum til de mennesker, som opholder sig på pladsen.

Tonny Munnecke


Det var en gudsforgående gruppe, der levede støjende, når der var blus på lampen. Der var både sang, slagsmål og høje råb. Der kunne opstå uenighed mellem ‘Spritterne’ af mange årsager, uenigheder der kunne ende med slagsmål. Deres slagsmål kunne være meget underholdende at overvære på afstand. Efter tilstrækkeligt meget ‘Snog’, var sikkerheden på benene ikke den bedste og sigtemidlerne usikre.

Man kunne se en af kombattanterne tage tilløb til et slag mod modstanderen helt ned fra jorden af. Med stor koncentration fyrede han slaget af og ramte ved siden af med mindst en halv meter. Sådan kunne dagen gå med forskellige aktiviteter.

Tonny Munnecke

Tonny Munnecke er fast klummeskribent på SydhavnenLIV, hvor han skriver erindringer fra sin tid i vores dejlige bydel, som den så ud i perioden 1950-1966.

Tonny flyttede til Musikbyen, der dengang blev kaldt 'Arbejdernes Hellerup', som 4-årig og brugte sine næste 16 år i området, hvilket har budt på lidt af hvert og bl.a. kaster flere bøger af sig med Tonny som forfatter.

Det er uddrag fra disse bøger samt skriv frit for leveren, der udgør Tonnys klummer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce