Annonce
Byliv

Jul i Sydhavnen: Den særlige stemning i den lille landsby

Jul i Sydhavnen anno 2007. Foto: Kgs. Enghave Lokaludvalg
Annonce

I en af de sidste dage i november meddelte vores klasselærerinde, at nu nærmede julen sig, og i julemåneden ville hun hver dag tænde et lys på den grangren, hun ville tegne på tavlen. Samtidig med at hun tændte lyset, ville hun læse et kapitel op af en bog, der hed ‘De sorte brødre’. Så kunne vi på den måde hygge os sammen.

Hun tegnede en lang granranke langs med den øverste kant af tavlen, og tegnede 24 lys, som ikke var tændt. Vi sad alle med store øjne og så på dette lille mirakel, vores lærerinde var i julehumør og havde lovet os en historie hver dag, som begyndelse på dagen. Vi skulle ikke, som vi plejede, skrive og læse lige fra morgenstunden.

Vi var klar på, at det snart var jul. Vi havde fået Dahls Varehus julekatalog, som var pløjet igennem fra a til z. Der var sat kryds ud for alle de ting, vi ønskede os. Og der var rettet i ønskerne undervejs, når der var opstået nye behov.

Min far havde også været inde i en boghandel og havde købt en tredimensionel julekalender. Det var en stor en, som skulle samles. Når den var samlet, fyldte den et halvt spisebord.

Min far elskede denne opgave, her kunne han virkelig udfolde al sin snilde, når den skulle samles. Jeg fik ikke et ben til jorden, når han startede på dette stykke arbejde. Jeg glædede mig bare til at åbne lågerne, der var nemlig små stykker plastik-legetøj bag lågerne. Ikke noget stort, en lille indianer, en lille vogn med faste hjul og sådanne ting.

Tonny Munnecke. Foto: Kasper Løjtved, Byrd

Til at begynde med var der ingen juleudsmykning i gaderne, men på et tidspunkt kom de første nisser i forretningernes vinduer. Det var meget sparsomt, men lige en understregning af at det snart var jul, så det var måske på tide at begynde at se på gaverne.

Tre-fire uger før jul dukkede den første egentlige juleudsmykning op i gadebilledet. En række forretninger havde slået sig sammen og fik rejst en række rafter ud for deres forretninger. Der blev trukket granranker fra forretningerne ud til rafterne, så det så ud som om, fodgængerne gik inde i en gran-arkade. Når de kom op, så var det rigtig jul i byen.

På et tidspunkt kom der også et juletræ op på Mozarts Plads, som en slags prik over i’et. Det var så hyggeligt, som en rigtig landsbyjul, alle elementerne var der.

På Ellebjerg Skole var der også i begyndelsen af december sat et stort juletræ op i aulaen. Det var så stort, set med et barns øjne, at det nåede helt op til loftet. Så højt har det nu nok ikke været, men højt var det.

Det var vores lærer, S.A. Degel, som pyntede det. Hvorfor det lige var ham, som skulle udføre dette stykke arbejde, ved jeg ikke. Degel var på det tidspunkt en ældre mand, og måske lidt usikker på benene. Resultatet var, at han faldt ned og brækkede benet eller anklen. Det var nedtur for os, vi holdt meget af ham. Nu skulle vi have vikarer i en lang periode fremover, det var vi ikke tilfreds med.


Tre-fire uger før jul dukkede den første egentlige juleudsmykning op i gadebilledet. En række forretninger havde slået sig sammen og fik rejst en række rafter ud for deres forretninger. Der blev trukket granranker fra forretningerne ud til rafterne, så det så ud som om, fodgængerne gik inde i en gran-arkade. Når de kom op, så var det rigtig jul i byen.

Tonny Munnecke


Det var en tradition, at min mor, far og jeg skulle ind og se juleudstillingen inde i København. Der foregik altid med linje 16 fra Mozarts Plads. Det var en lille flok glade forventningsfulde mennesker, som drog ind til hovedstadens centrum, hvor der var pyntet op til den kommende jul.

Der var aldrig sparet på noget i juleudsmykningen inde i byen. Vel ankommet til Rådhuspladsen fik vi det store juletræ at se i al sin magt og vælde. Det juletræ fik vores på Mozarts Plads til at virke lille og ynkeligt, så vi tog os tid til at gå hele vejen rundt for at se ordentligt på træet. Under træet var der en kæmpe glaskiste, som blev anvendt til at samle ind til fattige børns jul. Den var godt fyldt med penge, både mønter og sedler.

Efter turen rundt om træet gik turen ned til Strøget. Her var gaden pyntet langt mere overvældende. Granguirlanderne var trukket hen over gaden, så både den kørende og gående trafik gik inde i en slags lang baldakin med lamper, som lyste på pynten, der var i mange farver.

Undervejs i december måned slog Metropol biografen deres juleforestilling op. Det var en samling af Disneys tegnefilm. Den skulle vi også ind og se.

Jeg er lidt usikker på, hvem der var primus motor i den oplevelse, det kunne være begge mine forældre, men jeg hælder mest til, at det var min far, som stod bag ønsket om at komme ind og se den. Han var vild med Disneys tegnefilm og tegneserier, så det har nok været ham, der skaffede billetterne. Man skulle være om sig, der var næsten altid udsolgt.

Tonny Munnecke

Tonny Munnecke er fast klummeskribent på SydhavnenLIV, hvor han skriver erindringer fra sin tid i vores dejlige bydel, som den så ud i perioden 1950-1966.

Tonny flyttede til Musikbyen, der dengang blev kaldt 'Arbejdernes Hellerup', som 4-årig og brugte sine næste 16 år i området, hvilket har budt på lidt af hvert og bl.a. kaster flere bøger af sig med Tonny som forfatter.

Det er uddrag fra disse bøger samt skriv frit for leveren, der udgør Tonnys klummer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce