Annonce
Byliv

Kæmpe kunstværk på Vestre Kirkegård skaber lys i mørket

Sådan kommer lyskunsten til at se ud på Vestre Kirkegård. Foto: Teknik- og Miljøforvaltningen
I Bavnehøj i Københavns Sydhavn ønsker de lokale sig flere naturlige mødesteder, hvor man støder på naboer, venner og nye venner. Et nyt lyskunstværk skal være med til at skabe et udendørs rum at mødes i.

Snart kan lokale og besøgende på Vestre Kirkegård opleve et lyskunstværk. Nærmere bestemt ved den kulturhistoriske perle Østre Kapel, som i dag huser Sydhavn Teater.

Lyskunstværket er en udendørs lysekrone med en diameter på næsten 4 meter kommer til at skabe et helt nyt udendørs rum, der både kan give en højtidelig oplevelse for den enkelte, men også kan samle kirkegårdens gæster på de kolde dage.

Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) håber, at lysinstallationen kan være med til at skabe et naturligt mødested for de lokale:

- Beboerne i Bavnehøj savner naturlige steder at mødes, og det bør vi understøtte, så lokalsamfundet styrkes, og der skabes mere liv i kvarteret, som det er efterspurgt lokalt. Den store lysekrone kan både fungere som vartegn for Østre Kapel, og den kan samtidig skabe et rum at mødes i. Forhåbentlig kan sådant et sted hjælpe med at skabe en sammenhængskraft på tværs af sociale grupper og generationer og på den måde styrke Bavnehøj, siger Ninna Hedeager Olsen.

Annonce

Indvielse af kunstværket

Kunstværket forventes indviet i begyndelsen af februar, og besøger man værket, kan man fordybe sig i lysekronens mønstrede skærme, som vender kapellet på vrangen ved at vise brudstykker af de kultur- og teateraktiviteter, man kan opleve i det nedlagte kapel i sommerhalvåret.

Lokale stemmer har i flere år kæmpet for at omdanne Østre Kapel til et teater- og kulturhus og nyt mødested for hele Sydhavnen og Bavnehøj, og derfor taler den nye installation godt ind i det arbejde, der foregår i Områdefornyelse Bavnehøj.


Østre Kapel rummer et stort potentiale, der ved at skabe forbedrede rammer for kulturelle oplevelser kan løfte en hel bydel og styrke samarbejder på tværs. Et levende mødested med plads til refleksion og kunstneriske oplevelser hele året rundt.

Mille Marie Dalsgaard, Teaterleder Sydhavn Teater


Her har styregruppen besluttet at undersøge Østre Kapels potentiale som lokalt mødested ved at igangsætte en række eksperimenter omkring kapellet i første halvår af 2021. Lyskunstværket er det første eksperiment.

Teaterleder Mille Maria Dalsgaard ser store muligheder i projektet:

- Østre Kapel rummer et stort potentiale, der ved at skabe forbedrede rammer for kulturelle oplevelser kan løfte en hel bydel og styrke samarbejder på tværs. Et levende mødested med plads til refleksion og kunstneriske oplevelser hele året rundt, siger Mille Maria Dalsgaard.

Annonce

I respekt for besøgende

Vestre Kirkegård er først og fremmest en begravelsesplads, men som mange lokale og besøgende samtidig oplever som et grønt åndehul midt i byen, hvor man f.eks. kan løbe en tur eller tage en pause fra hverdagen.

Både kunstnerne bag lyskunstværket og de lokale borgere i områdefornyelsens arbejdsgruppe har været optaget af at tage et skridt ad gangen og et særligt hensyn til de forskellige brugere af kirkegården.

Lyskunsten skal skabe et naturligt mødested for folk. Foto: Teknik- og Miljøforvaltningen

Der er i dag ikke belysning på Vestre Kirkegård, og derfor er lyskunstværket et eksperiment, der i første omgang kan opleves i de kommende mørke måneder. Samtidig er der i udformningen og placeringen af værket taget hensyn til de nærmeste gravsteder og monumenter.

Lysekronen kan opleves i kirkegårdens åbningstid kl. 7-19 fra fredag d. 29. januar til 30. april 2021. Det er udført af kunstnerne byen sover. Lyskunstværket kan også opleves som en del af årets Copenhagen Light Festival.

_

_

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce