Annonce
Byliv

Kasper forstår ikke politiets fokus på badezoner i Sydhavnen: Det giver simpelthen ingen mening

Kasper Boye mangler logik i reglerne om badning i Københavns Havn, som går ud over livet i Sydhavnen. Foto: Jens Mouvielle
Københavns Politi har igangsat årets indsats i havnen, og der er nu betjente på vandet for at holde øje med, at badeglade københavnere holder sig til havnens regler. Men indsatsen giver ikke mening i store dele af Sydhavnen, mener en beboer på Sluseholmen.

Selvom Sluseholmen, Teglholmen og Engholmen efter beboernes eget udsagn er designet til at færdes på, i og omkring vandet, så er det kun tilladt i badezonen på Sluseholmen, der åbner 1. juni.

På en varm sommerdag er det dog de færreste, der holder sig til det reglement, og overalt på de mange moler og badebroer emmer det af liv både på lands og til vands. Og sådan vil det blive med ved at være, hvis du spørger Kasper Boye, der bor på Sluseholmen.

Han fortæller nemlig, at hele årsagen til at bo i de områder er, at de er designet til at man bader i kanalerne og bruger vandet aktivt, og derfor synes han, at en indsats mod badning her skriger til himlen af mangel på logik.

Annonce

- Vi valgte at flytte herover, fordi vi kunne se, at der skete en helt masse med moler og nem adgang til vandet. Jeg og ungerne elsker at bruge den mulighed aktivt, og jeg synes, det er svært at finde logik i den lovgivning. Det vil give mere mening, hvis man vendte det om og udpegede zoner, hvor man IKKE måtte bade i stedet for. Det er jo også et kendetegn for byen, at vandet er så rent, man kan bruge til aktivt, siger Kasper Boye.

Et spørgsmål om sikkerhed

By & Havns argument for at badegæster skal holde sig til badezonerne er sikkerhed. Havnebussen og både har svært ved at se folk i vandet, og det kan skabe farlige situationer. Men at det skal begrænse badning i kanalerne i så stort et omfang, er Kasper Boye uenig i.

- Det der med at lave forbud, der ikke er forbundet med nogen form for logik, er svært at acceptere. Hvis man mener, det er farligt at bade i bestemte områder, så må man jo sætte nogle bøjer op, så folk kan se, det er forbundet med fare. Det er fair nok, men man bliver nødt til at se realistisk på tingene og ikke forbyde sig ud af alting.

Sluseholmen er kendetegnet ved, at små kanaler bugter sig om lejlighedskomplekserne. Foto: Jens Mouvielle

Kasper Boye og familien har i alt boet i området omkring Sluseholmen i rundt regnet otte år. Han vidste ikke, før det kom frem at politiet ville sætte fokus på det, at man kunne risikere at få en bøde for at bade uden for badezonerne.

For mens hele udformningen af miljøet på holmene indbyder til badning, så er der meget få skilte med, at man ikke må benytte sig af muligheden andre steder end i havnebadet.

- Der har aldrig været problemer her. Så længe man tænker sig om og ikke bader der, hvor havnebussen har sin rute, så kan jeg ikke se, hvorfor det skulle være så farligt. Det er en kæmpe livskvalitet, der bliver taget fra folk. Jeg kan slet ikke se det for mig, at det vil fungere i praksis, siger Kasper Boye.

Annonce

Politiets indsats

Området, hvor det er tilladt at bade, er afmærket med skilte med påskriften ‘badning tilladt’. Og ifølge politiet, der håndhæver reglerne udstukket af By & Havn, er der gode grunde til, at man kun skal bade i de afmærkede badesteder.

- Ved badestederne er der ingen trafik, så man er i sikkerhed for havnebusser og både. Selvom det er nemt for dig, der bader, at se havnebussen eller kanalrundfarten, så er det altså svært for dem at se dig i vandoverfladen, og det skaber farlige situationer, lyder det fra Københavns Politi på facebook, hvor de også skriver:


Folk flytter hen til de steder, hvor de finder det attraktivt. Her har folk forelsket sig i vandet, og alle ville bakke op om et forbud, hvis det gav mening. Men et totalforbud er en useriøs måde at håndhæve sikkerheden på.

Kasper Boye, beboer på Sluseholmen


- Vi vil i hele sommerhalvåret være til stede i havnen for at sørge for sikkerheden, da vi gerne vil have, at det er trygt og sikkert for alle at færdes i havnen.

Havnebadene på Sluseholmen, Islands Brygge og ved Fisketorvet åbner ifølge Københavns Kommune igen 1. juni. Det stopper dog ikke Kasper Boye i at hoppe i.

Annonce

Ændrer ikke noget

Selvom Københavns Politi har meldt ud, at de nu er på vandet for at sikre, at reglerne i Københavns Havn bliver overholdt, er Kasper Boye ikke sikker på, at det vil have en reel effekt. Særligt ikke i den del af havnen, hvor der er begrænset med trafik.

- Jeg synes, et forbud mod at bade giver mening de steder, hvor der er meget trafik såsom omkring Islands Brygge. Men også der må man kunne løse det bedre end med et totalforbud, siger han og fokuserer på Sydhavnen:

- Folk flytter hen til de steder, hvor de finder det attraktivt. Her har folk forelsket sig i vandet, og alle ville bakke op om et forbud, hvis det gav mening. Men et totalforbud er en useriøs måde at håndhæve sikkerheden på, og jeg kan ikke se, det vil ændre noget her.

Efter politiet har meldt ud, at de nu igangsætter patruljeringen af Københavns Havn, har  Socialdemokratiets spidskandidat som overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, varslet et muligt opgør med de regelsæt og bøder, som By & Havn har udstedt for de blå arealer i hovedstaden.

Annonce
Annonce
Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Annonce
Annonce
Byliv

Kritik af fremtidens Ny Ellebjerg Station: De fralægger sig ansvaret overfor cyklisterne

Annonce
Forsiden netop nu
#72timer

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet afviser hjemløse kvinder: En ond cirkel

Byudvikling

Ny kæmpe-bydel: Her er planerne for Otto Busses Vej

#72timer

Grotesk behandling af hjemløse: Når det er håbløst besværligt at hæve sine egne penge

Byliv

Kasper forstår ikke politiets fokus på badezoner i Sydhavnen: Det giver simpelthen ingen mening

Byliv

Nu sker der endelig noget: Fælles indsats skal stoppe organiseret cykeltyveri

Byliv

Populært kunstværk skaber tryghed og liv: Nu får det lov til at blive

#72timer

Borgmester om manglende løsninger for hjemløse: - Der er vel ikke nok stemmer i hjemløshed

#72timer

Vores mål er at give Hus Forbi en halv million kroner: Sådan donerer lokale virksomheder

#72timer

Frederik har aldrig manglet noget: Nu skal han leve på gaden for at hjælpe hjemløse

Klima

Park eller solceller: Omstridt plan vedtaget

Annonce