De ansatte, der bestyrer de danske fængsler, er presset på bemandingen. Det har været fremme flere gange, men efter to overfald med få dages mellemrum, er det tid til endnu et opråb.
Det ene af de nylige overfald fandt sted i Vestre Fængsel tirsdag aften.
Her blev to kvindelige fængselsbetjente blevet overfaldet.
- Overfaldet skete uden optakt og tilsyneladende umotiveret, lyder det i fængselsforbundets pressemeddelelse, der også skitserer overfaldets forløb:
- En kvindelig fængselsbetjent står ved døren, som en indsat kommer ind af fra gårdtur. Da han passerer hende, giver han hende et knytnæveslag i ansigtet. En anden betjent kommer til, men den indsatte når også at overfalde hende med knytnæveslag, før det øvrige personale kommer dem til undsætning og får den indsatte pacificeret, lyder pressemeddelelsen.
Efterfølgende blev de to fængselsbetjente kørt på skadestuen.
Mangler mandskab
Bo Yde Sørensen, forbundsformand i Fængselsforbundet, fortæller, at situationer som den, der fandt sted i Vestre Fængsel sent tirsdag aften 16. februar kan være et direkte resultat på manglen af mandskab.
Den pågældende indsatte, der stod for overfaldet er har nemlig en grim historik, og derfor burde den kvindelige ansatte ikke have taget imod ham alene. Virkeligheden er dog den, at der ikke er mandskab til andet.
Bo Yde Sørensen, forbundsformand i FængselsforbundetVi er ved at nå et punkt, hvor vi ikke kan drive de danske fængsler forsvarligt. Vi skal have mere mandskab, det er nemt for mig at sige, men det er det eneste, der vil hjælpe.
- Da jeg blev fængselsbetjent i 1999 havde vi et udtryk, der hed ‘show of force’, hvor vi var mange, der tog imod den slags indsatte, så vedkommende ikke så let kunne ty til vold. Det har vi ikke mandskab til længere som konsekvens af, at man har underprioriteret vores medlemmer gennem mange år, siger Bo Yde Sørensen og fortsætter:
- Vi er ved at nå et punkt, hvor vi ikke kan drive de danske fængsler forsvarligt. Vi skal have mere mandskab, det er nemt for mig at sige, men det er det eneste, der vil hjælpe.
I slutningen af marts sidste år fandt et grimt overfald sted i Vestre Fængsel, hvor tre ansatte blev overfaldet og slået med en kaffekande fyldt med kogende vand.