Annonce
Sydhavnen

Lars er hæs og lykkelig efter mørk tid: Nu lever drømmen for fuld skrue

Lars Jensen har overtaget lokalerne efter Café Pyt og laver nu Sydhavnens første vinbar. Foto: Jens Mouvielle
Kort før sidste nedlukning åbnede Lars Jensen bedre kendt som Vin Lars sin meget personlige vinbar i Sydhavnen, hvor han bor. Efter en lang tid i mørket kan Sydhavnens Vinbar endeligt åbne rigtigt op for gæster, og folk strømmer til.

133 dage skulle der gå før drømmen om en vinbar kunne blive forløst for Lars Jensen, der tilbage i december overtog lokalerne efter Café Pyt på Borgbjergsvej 52.

Drømmen var at lave Sydhavnens første vinbar, hvor folk kunne mødes og danne nye fællesskaber i bedste Sams Bar-stil.

Men corona udsatte drømmen i længere tid, end han turde frygte, og derfor var det med en lille knude i maven, at Lars Jensen for første gang slog dørene op for gæster 21. april. For tænk, hvis folk ikke ville komme.

Annonce

Den bekymring er dog blevet gjort gevaldigt til skamme, og skulle man tro andet, skal man blot hilse på Lars Jensen. Han er nemlig blevet hæs af at snakke med alle dem, der er kommet forbi.

- Jeg er eddermame overvældet. Den støtte, jeg har modtaget for leverandører og lokale, det har været helt ekseptionelt. Jeg er gået hen og blevet hæs, fordi der har været så mange forbi, det er jo helt vildt. Det har været en svær tid, men nu lever drømmen for fuld skrue, siger Lars Jensen.

Forløsende tid

Oprindeligt havde Lars Jensen håbet på at kunne slå dørene op til sin vinbar tilbage i midten af oktober, men sådan blev det som bekendt ikke. Men selvom corona er noget af det, der har gjort betingelserne for at åbne Sydhavnens Vinbar svære, så er det faktisk også en del af grundlaget for, at det overhovedet er blevet en realitet.

- Corona satte mine restaurant-kunder på standby. Derfor skrev jeg på Facebook-gruppen i min boligforening, om nogle af mine naboer var interesseret i at købe lidt vin. Det gik så godt, og flere spurgte mig, hvorfor jeg ikke begyndte at lave noget mere lokalt. Det valgte jeg så at gøre, griner Lars Jensen.

Sydhavnens Vinbar har gjort klar, så gæsterne kan sidde ude såvel som inde. Foto: Privat

Selvom der har været meget snak om diverse krav i forhold til corona og booking, så har det ikke været noget problem for de besøgende på Sydhavnens Vinbar, hvor konceptet ellers er, at folk bare dumper ind forbi.

- Folk er så søde og forstående, og der har ikke været problemer med hverken at vise tests, booke i forvejen eller sidde ude, selvom vejret jo bliver noget koldt hen ad aftenen. Det er simpelthen en fornøjelse at høre glassene klirre og snakken summe i de her lokaler, vi har knoklet så hårdt for, siger Lars Jensen og fortsætter:

- Selvom der er et stort efterslæb, så kan jeg se, at vi nok bliver nødt til at ansætte folk allerede nu. Det er jo helt fantastisk, og jeg kan ikke få armene ned.

Annonce

Sydhavnen overrasker

Da Lars Jensen fortalte sit netværk om sin drøm om at åbne en vinbar i Sydhavnen, var der nogle, der tvivlede på, om det kunne lade sig gøre.

Men hvis man kører til Sydhavnen, kan man finde både fine Bourgogner, seriøse Baroloer, biodynamisk Ribera del Duero, australsk kultvin fra Powell & Son, slovensk orangevin, skånsk hvidvin, tysk riesling og østrigsk grüner veltliner. For som Lars Jensen siger, så er Sydhavnen i rivende udvikling:


Jeg er eddermame overvældet. Den støtte, jeg har modtaget for leverandører og lokale, det har været helt ekseptionelt. Jeg er gået hen og blevet hæs, fordi der har været så mange forbi, det er jo helt vildt.

Lars Jensen, indehaver af Sydhavnens Vinbar


- Jeg har haft åbent som vinbutik med begrænset takeaway her under lockdown, og jeg blevet overvældet af den store interesse for gode vine, som de lokale, der ligesom jeg elsker det originale Sydhavn, har vist. Både når det kommer til de helt store topvine, men også i forhold til at hente galiciske lækkerier, så er der både en interesse og en købekraft i Sydhavnen, som mange måske ikke havde forestillet sig, siger Lars Jensen og fortsætter:

- Når man som jeg har boet i det originale Sydhavn i snart 20 år, er det fantastisk at se, hvordan bydelen er i gang med at forvandle sig – samtidig med, at der fortsat er noget af den rå og upolerede stemning, som jeg selv har forelsket mig i.

Hvis du er nysgerrig på Sydhavnens Vinbar eller blot godt kunne tænke dig lidt til ganen og en bid til maven, er åbningstiderne som følger:

Onsdag, torsdag, fredag, lørdag kl. 12-23.

Annonce
Annonce
Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Annonce
Annonce
Byliv

Kritik af fremtidens Ny Ellebjerg Station: De fralægger sig ansvaret overfor cyklisterne

Annonce
Forsiden netop nu
#72timer

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet afviser hjemløse kvinder: En ond cirkel

Byudvikling

Ny kæmpe-bydel: Her er planerne for Otto Busses Vej

#72timer

Grotesk behandling af hjemløse: Når det er håbløst besværligt at hæve sine egne penge

Byliv

Kasper forstår ikke politiets fokus på badezoner i Sydhavnen: Det giver simpelthen ingen mening

Byliv

Nu sker der endelig noget: Fælles indsats skal stoppe organiseret cykeltyveri

Byliv

Populært kunstværk skaber tryghed og liv: Nu får det lov til at blive

#72timer

Borgmester om manglende løsninger for hjemløse: - Der er vel ikke nok stemmer i hjemløshed

#72timer

Vores mål er at give Hus Forbi en halv million kroner: Sådan donerer lokale virksomheder

#72timer

Frederik har aldrig manglet noget: Nu skal han leve på gaden for at hjælpe hjemløse

Klima

Park eller solceller: Omstridt plan vedtaget

Annonce