Annonce
Sydhavnen

Nye og større badezoner: Snart kan du hoppe i havnen flere steder

Der kan være trangt ved vandet på Sandkaj. Nu skal badeområdet udvides. Foto: Martin Sørensen
Politikerne løfter nu sløret for, hvor i Københavns Havn, der bliver flere bademuligheder denne sommer.
Annonce

Der kommer nye badezoner ved restauranten og baren La Banchina på Refshaleøen, de eksisterende badezoner Sandkaj i Nordhavn og Sdr. Refshale Bassin på Refshaleøen udvides, og så bliver der en ny, mobil dyppezone ved Kalvebod Bølge.

Det har det københavnske Kultur- og Fritidsudvalg vedtaget for at komme et forventet pres på havnens badefaciliteter i møde.

Allerede i maj afsatte budgetpartierne i Overførselssagen (en budgettering af ubrugte penge fra 2019) 1,4 millioner kroner til at udvide bademulighederne i Københavns Havn, og nu er der så peget på de steder, hvor du fremover kan hoppe i havnen.

Annonce

Mobil ponton

Og hvad er så en ‘dyppezone’? Jo, det er en mobil ponton, som kan bruges som midlertidigt badested til events. I vinterhalvåret kan pontonerne placeres i en eksisterende badezone til vinterbadning.

Udover de nye og udvidede badezoner findes der også bademuligheder ved Havnevigen, Halfdansgade, Kalvebod Bølge og Halvandet.

Selv hårdt presset kan kommunens forvaltning endnu ikke sige, hvornår de nye badezoner står klar til brug, men der løbes stærkt for at gøre stederne klar til københavnernes nedkøling, loves der.

Badezoner er afgrænsede områder i havnen, hvor du må bade, og der findes skilt med ‘Badning tilladt’, afmærkninger med bøjer, flydespærrer, badestiger og redningsposter. Badning er stadig på eget ansvar, og der er ingen livredderopsyn.

Etableringen af badezonen ved La Banchina kommer i øvrigt i offentlig høring på høringssitet blivhoert.kk.dk i nær fremtid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydhavnen

Klumme: Sydhavnens livslinje

Sydhavnen

Snart sejler jazzen gennem havnen

Sydhavnen

Ny klummeskribent på SydhavnenLIV

Annonce