Annonce
Klumme

Nytårshilsen fra Tippens vogter: Flere har fået øjnene op for Sydhavnens særlige samlingssted

Erik Schjønning. Foto: Jens Mouvielle
Annonce

Sydhavnen. Alene ordet angiver, at havnen og livet deromkring er det ældste. Således er holmekvarterne nede ved vandet faktisk den ældste del af bydelen. Siden kom det inde på landet.

Det allerældste er dog landbaseret et pudsigt sted, omkring Mozarts Plads og den grønne kile, hvor en ertebøllekultur (5000 år) har efterladt sig spor.

Hvis man ser på kort over tid har København udvidet sig markant, opfyld og fingerplan. Og inddæmning.

På Sjællandssiden fik vi opfyldet til Valbyparken og opfyldet til Tippen.

Tippen har kun eksisteret i et halvt hundrede år og mange husker stadig perioden før og under opfyldningen.

Efter opfyldningen har pionerplanter formået i overraskende grad at begrønne hele området – underlaget til trods. Og en stor del af befolkningen opfatter det som et naturområde.

Natur er det også, der er vegetation og dyreliv.

Og området giver mange mennesker mulighed for at søge uden for det urbane og få himlen over hovedet og luft under vingerne. Også praktiske processer finder sted med at gøre stedet egnet til rekreation. Naturen plejes.

Dette års ekstraordinære situation med karantænebestemmelserne forøgede publikumstilstrømningen. Folk søgte ud fra lejlighederne og ud fra mere snævre forhold i byen, ud i det fri. Ud til kontakt med det grønne og med dyrene.

Tippen som friområde vil nok også blive et trækplaster i det kommende år. Naturtrangen er stigende og med Tippens centrale placering midt i bydelen – eller mellem bydelene – vil der være en tilstrømning fra alle i kvarteret.

En bydel – den ene, den anden, den gamle, den nye, vandsydhavnen, landsydhavnen – Tippen er det fælles tredje. Naturen som fællesnævner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce