Annonce
Sydhavnen

Oprop: I dag er det 80 år siden, Danmark blev besat af Hitlers Nazityskland

Annonce

9. april 1940 var besættelsen en realitet i Danmark, og det markerede dermed begyndelsen på den danske modstandsbevægelse – en bevægelse hvor tusindvis af københavnske mænd og kvinder deltog.

»OPROP! til Danmarks Soldater og Danmarks Folk! Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og franske Folk, har Englands og Frankrigets Magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.«

Det er morgen, 9. april 1940, da grønne flyvesedler daler ned fra himlen med et budskab til danske soldater og det danske folk. Hitlers nazistiske Tyskland er rykket over Danmarks sydlige grænser kampvogne og fly, og vi er nu besat.

I dag er det 80 år siden, at den fem år lange besættelse af Danmark tog sin begyndelse, og med kom også den spæde start på den danske modstandsbevægelse.

Annonce

Alle kan gå på jagt i Modstandsdatabasen

En bevægelse, der samlede mindst 33.519 københavnere, som på forskellig vis ydede modstand mod tyskerne. Det kan man se, hvis man søger i Frihedsmuseets omfattende modstandsdatabase.

[caption align="aligncenter" width="662"]

Jørgen Haagen Schmith var en af Danmarks mest kendte modstandsfolk under dæknavnet ‘Citronen’, som han fik, da han arbejdede på Citroëns bilfabrikker i Sydhavnen. - Foto: Frihedsmuseets fotoarkiv

[/caption]

En af dem var den kendte modstandsmand Jørgen Haagen Schmith (1910-1944), der bedst er kendt under sit dæknavn ‘Citronen’. Et dæknavn, han fik, da han i 1942 fik arbejde på Citroëns bilfabrik i Sydhavnen. Her begyndte han på egen hånd at ødelægge de tyske biler, virksomheden reparerede, og modstandsarbejdet var dermed indledt. Jørgen Haagen Schmith kæmpede blandt andet i modstandsgruppen Holger Danske, indtil han blev skudt af tyskerne 15. oktober 1944.

Citronen er en af de i alt 87.766 danskere, der står registreret i Modstandsdatabasen.

Historiker og museumsinspektør for Frihedsmuseet, Henrik Lundbak står bag indsamlingen og registreringen af modstandsfolkene i Modstandsdatabasen.

»Det er spændende at gå på opdagelse i databasen, fordi det giver et godt overblik over, hvordan den danske modstandsbevægelse var organiseret. Man kan både finde helt konkrete, navngivne personer, se hvilke modstandsaktiviteter, der var de hyppigste, og hvor i landet de var centreret,« fortæller han i en pressemeddelelse.

Henrik Lundbak påpeger dog, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Modstandsdatabasen ikke omfatter samtlige modstandsfolk i Danmark.

»Vi har endnu ikke haft mulighed for at gennemgå alt kildematerialet, lige som det ikke er alle modstandsfolk, der har afsat sig spor. Derudover mangler vi stadig at inkluderer en del af de søfolk, der sejlede for de allierede styrker. Databasen bliver løbende opdateret og udvidet,« siger han.

Annonce

Find mange billeder fra krigen

Frihedsmuseets Modstandsdatabase er gratis og offentligt tilgængeligt for alle, der har lyst til at dykke ned i de danske modstandsfolk.

Her kan man blandt andet grave sig frem til, at modstandsaktiviteterne i København omfattede alt lige fra likvideringer, jernbanesabotage til industrisabotage, efterretningstjeneste og faldskærmsagenter.

Og bliver du helt grebet af Danmark og danskerne under besættelsen, så findes der mange billeder i Frihedsmuseets omfattende online samling.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydhavnen

Ny klummeskribent på SydhavnenLIV

Annonce