Annonce
Klima

Park eller solceller: Omstridt plan vedtaget

Trods protester fra Danmarks Naturfredningsforening har et flertal af politikerne vedtaget en lokalplanstillæg, der gør det muligt for HOFOR at opsætte solceller på en aflukket grund syd for Valbyparken. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Trods højlydte protester fra Danmarks Naturfredningsforening har et flertal på seks ud fire i teknik- og miljøudvalget sagt god for, HOFOR kan opsætte solceller på en grund, der har været i spil som rekreativt grønt område.

Solceller eller rekreativt grønt område? Det var de to valgmuligheder, som blandt andet Danmarks Naturfredningsforening havde set for sig på et aflukket område syd for Valbyparken og nord for Kystagerparken, der tidligere har været gift- og affaldsdepot.

Området er ejet af HOFOR, der har ansøgt om en lokalplansændring for at få tilladelse til at sætte solceller op på grunden. Solcellerne forventes årligt at give grøn energi til 1.850 af byens 314.605 husstande.

Med stemmerne 6-4 i teknik- og miljøudvalget blev lokalplansændringen vedtaget. For solcellerne stemte Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten. Radikale undlod at stemme, imens Alternativet, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti valgte at stemme imod.

Annonce

Tilfredse socialdemokrater

Afgørelsen vækker tilfredshed hos Socialdemokratiets teknik- og miljøordfører Marcus Vesterager.

- Vi er tilhængere af mere grønt til københavnerne. Men vi har også et ønske om at skabe en CO2-neutral kommune i 2025. Og der er den her grund oplagt, sagde han forud for behandlingen af sagen.

Debatten om solcelleanlægget har gjort indtryk på Marcus Vesterager. Men mest fordi han har betragtet den som lettere absurd.


Vi er tilhængere af mere grønt til københavnerne. Men vi har også et ønske om at skabe en CO2-neutral kommune i 2025. Og der er den her grund oplagt

Marcus Vesterager, teknik- og miljøordfører (S)


- Det, der har gjort indtryk på mig, er, at vi overhovedet skulle diskutere, om der skulle være solceller på den grund eller ej. Hvis ikke, der skulle være solceller på netop den grund, så ved jeg ikke, hvor vi skulle have dem, siger Marcus Vesterager med henvisning til, at grunden er forurenet og allerede klassificeret i lokalplanen som teknisk anlæg.

Han mener, at det har været en fordrejning af debatten overhovedet at kalde området ved Parkstien unik natur.

- Høringsprocessen er selvfølgelig til for, man kan byde ind. Men at finde på noget, der ikke passer om biodiversitet og unik natur, der ikke findes, det er simpelthen ikke det, sagen handlede om, siger Marcus Vesterager.

Annonce

Har ikke opgivet håbet

I Danmarks Naturfredningsforening har de dog ikke opgivet håbet om, at området, de kalder "Valbyengen", kan blive et naturområde, hvor københavnerne har adgang, i stedet for en solcellepark. Foreningen fastholder, at når et område får lov at henlægge i 30 år og udvikle sig på egne betingelser, så er det natur.

- Og det er altså ikke noget, vi har ret meget af i København. Jeg er ikke sikker på, at alle partier er skråsikre i den beslutning, de har taget nu, og jeg håber, de reviderer deres beslutning, når sagen skal behandles i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, siger formand for Danmarks Naturfredningsforening København Knud Erik Hansen og fortsætter:

- SF og Enhedslisten er grønne partier, og der har jeg svært ved at se, at man bruger klimahensyn til at lukke af for et grønt område for københavnerne. Hvis man vil være ordentligt grøn, så får man både hensyn til klima og natur til at gå op, siger Knud Erik Hansen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening København.


SF og Enhedslisten er grønne partier, og der har jeg svært ved at se, at man bruger klimahensyn til at lukke af for et grønt område for københavnerne

Knud Erik Hansen, formand Danmarks Naturfredningsforening København


Næste trin i sagen bliver at lokalplanstillægget skal i Økonomiudvalget, hvorefter det endeligt behandles i Borgerrepræsentationen.

Det område, HOFOR ønsker at opsætte et solcelleanlæg på, er her markeret med rødt. Danmarks Naturfredningsforening København ønsker derimod området udlagt som vild natur og åbnet for offentligheden. Grafik: Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning
Annonce
Annonce
Politik

Socialdemokratiet tager overborgmesterposten i København

Annonce
Annonce
Alarm112

Person er blevet stukket med kniv til fest

Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Kritik af fremtidens Ny Ellebjerg Station: De fralægger sig ansvaret overfor cyklisterne

112

53-årig mand varetægtsfængslet for vold mod sin kæreste - hun er stadig i kritisk tilstand

Alarm112

55-årig kvinde i kritisk tilstand: Samlever anholdt for livsfarlig vold

#72timer

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet afviser hjemløse kvinder: En ond cirkel

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Byudvikling

Ny kæmpe-bydel: Her er planerne for Otto Busses Vej

#72timer

Grotesk behandling af hjemløse: Når det er håbløst besværligt at hæve sine egne penge

Byliv

Nu sker der endelig noget: Fælles indsats skal stoppe organiseret cykeltyveri

Byliv

Kasper forstår ikke politiets fokus på badezoner i Sydhavnen: Det giver simpelthen ingen mening

Byliv

Populært kunstværk skaber tryghed og liv: Nu får det lov til at blive

#72timer

Borgmester om manglende løsninger for hjemløse: - Der er vel ikke nok stemmer i hjemløshed

#72timer

Frederik har aldrig manglet noget: Nu skal han leve på gaden for at hjælpe hjemløse

#72timer

Vores mål er at give Hus Forbi en halv million kroner: Sådan donerer lokale virksomheder

Klima

Park eller solceller: Omstridt plan vedtaget

#72timer

Kvindelige hjemløse udsættes ofte for seksuelle overgreb: Det er de færreste, der anmelder det

Sydhavnen

Lars er hæs og lykkelig efter mørk tid: Nu lever drømmen for fuld skrue

Byliv

Frederiksholm Kirke søger folk til særligt job: Bliv uddannet klatreinstruktør på kirkens tårn

Byudvikling

Stort projekt sættes i gang: Snart rykker gravemaskinerne ind på Vestre Kirkegård

112

Politiet holder øje med sejlere og badegæster: - Hop kun i havnen, hvor det er tilladt

Tema

SydhavnenLIV og Hus Forbi i samarbejde: Frivillig er hjemløs i 72 timer i den gode sags tjeneste

Klima

Valby lokaludvalg står fast høringssvar i solcelle-sag, men tilføjer yderligere ønsker

Annonce