Annonce
112

Politiet sigter 24-årig mand i opsigtsvækkende sag

Politi, politibil, politimotorcykel. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

I midten af august bredte en video fra Händelsvej i Sydhavnen sig på nettet med stor hast, nu er der nyt i sagen.

Videoen fra august viser to mænd, der sender ukvemsord mod Marlene Hansen, som bor på vejen. Den ene af mændene kaster også æg mod hendes lejligheds ruder.

Episoden fik stor opmærksomhed på de sociale medier, og nu kan Københavns Politi fortælle, at de har sigtet en mand i sagen.

-I denne uge har vi sigtet en 24-årig mand i forbindelse med sagen. Manden er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Efterforskningen af sagen fortsætter, og vi har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, lyder det fra Københavns Politi.

I BTs dækning af sagen fortælles det, at flere mænd af anden etnisk herkomst end dansk i en længere periode har gjort Händelsvej utryg, dette har Københavns Politi dog ikke fundet evidens for i deres anmeldelsesregister.

Marlene Hansen fortalte følgende til mediet om hendes kærestes møde med uroskaberne:

- De har truet ham og sagt, at 'der kommer til at ske noget i aften'. De har også sagt, at hans kæreste – det vil sige mig – var 'en luder', og de har over for ham truet med alle mulige ting, de ville gøre ved mig seksuelt.

SydhavnenLIV følger op på sagen, når der er yderligere nyt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce