Annonce
Byvandring

Rikke giver Sydhavnen sin helt egen malebog: Det har været sjovt at arbejde med sydhavnens unikke stemning

Rikke Severinsen og Rico Juhl fra Robinhus. Foto: Jens Mouvielle
Kom med kunstner Rikke Severinsen på byvandring, sug Sydhavnens helt unikke stemning til dig og få fingrene i hendes helt nye malebog om 2450.
Annonce

Rikke Severinsen stråler, da hun skal præsentere sin nye malebog om Sydhavnen, der er en bydel, som står hende nær. Her kan hun i timer fordybe sig i de gamle bygninger og den streetart, der hersker i bybilledet i 2450.

Med sin malebog inviterer hun interesserede ind i universet, og som startskud til det hele, har hun planlagt en byvandring 22. august fra 10-12, der tager de medvirkende rundt til nogle af de motiver, der er med i bogen.

I tillæg til det får man præsenteret historien bag graffiti-kunsten og de særlige gamle bygninger, der gør sig som motiver i malebogen. Særligt det sidste adskiller Sydhavnen fra de andre bydele i København, som Rikke Severinsen ligeledes arbejder med at lave malebøger for.

Annonce

Passion for lokalmiljøet

- Jeg har lavet de her malebøger, fordi jeg ikke kan lade være. Alle bydele skal have en, fordi der findes lokalpatrioter over det hele, siger Rikke Severinsen og fortsætter:

- Det, der skiller sig ud fra Sydhavnen, er helt klart de gamle bygninger. Sydhavnere værner meget om deres sted, og derfor er de gamle værtshuse og bygninger godt bevaret. Det har været sjovt at få med.

Sammen med SydhavnenLIV og Foreningen Outsideren har Rikke Severinsen allieret sig med Robinhus, der er sponsor på bydelens malebog.


Det, der skiller sig ud fra Sydhavnen, er helt klart de gamle bygninger. Sydhavnere værner meget om deres sted, og derfor er de gamle værtshuse og bygninger godt bevaret. Det har været sjovt at få med.

Rikke Severinsen


Selve byvandringen bliver en eksklusiv én af slagsen, hvor 20 læsere kommer med ud på en to timers byvandring. Her vil man få serveret to-go kaffe fra 7-eleven Sjælør, og efter byvandringen vil man få frugt fra Irma på Mozartsvej, mens man kan spørge ind til de indtryk, man har fået på byvandringen.

Annonce

For de interesserede

Hvis man er interesseret i at deltage, skal man kontakte Rikke Severinsen på rikke@outsideren.dk. Det koster 200 kroner for hele pakken inklusiv en malebog.

Rikke Severinsen har allerede holdt byvandringer for hendes malebøger i Valby, Nørrebro, Nordvest og Vesterbro, og her har tilbagemeldingerne været meget positive, hvilket giver ekstra blod på tanden.

- Folk er gået herfra glade og har set nogle steder fra deres eget hood, som de ellers ikke har lagt mærke til. Der er flere, der skriver til mig, at de nu opdager alle graffiti-fuglene, der gemmer sig rundt omkring, så det har været sjovt at påvirke folks oplevelser af deres egen bydel, siger Rikke Severinsen.

Rikke Severinsen holder desuden fernisering i Galleri Bopa 12. september 12-16. Her vil man kunne se hendes malebøger fra Valby, Vesterbro, Nordvest, Nørrebro og Sydhavnen, mens man får lidt til ganen fra Vang&Bar.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Miljø

53 nye elbusser på vej

Annonce