Annonce
Sydhavnen

Stranden i Valbyparken risikerer at stå klar, før man må bade: Det er kejserens nye klæder

Anlægsarbejdet med stranden i Valbyparken fortsætter trods urent badevand. Foto: Jacob Schneider
Stranden i Valbyparken skaber meget debat, fordi kommunen ikke kan garantere, at man kan bade i vandet, når stranden indvies.
Annonce

Når stranden i Valbyparken skal indvies til august næste år, er det ikke sikkert, det kan blive med en tur i bølgerne. Kvaliteten af badevandet er nemlig for lav, og der er ingen garantier for, at det kan nå at blive forbedret tilstrækkeligt.

- Vi håber, at man i løbet af 2021 kan begynde at bade fra stranden, men vi kan desværre ikke udstede nogen garantier, lyder det fra områdechef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Henriette Hall-Andersen.


Det er lidt ligesom i kejserens nye klæder, hvor alt skal se perfekt ud, men i virkeligheden mangler det substans

Trine Brødsgaard


Årsagen er primært, at der ledes urenset spildevand ud i badevandet fra Harrestrup Å og Gåsebækrenden, når det som i weekenden regner meget, og kloaksystemerne bliver overbelastet.

Annonce

Farlig indvielse

Udsigten til at kommunen anlægger en strand, hvor man muligvis ikke kan bade, er faldet Trine Brødsgaard for brystet. Derfor har hun lavet Facebook-siden ‘Byg ej badestrand i Valby før spildevand er væk’.

- Jeg synes ikke, kommunen er deres opgave voksen her. At bygge en strand hvor det er sundhedsskadeligt at gå i vandet, går jo ikke. Det er lidt ligesom i kejserens nye klæder, hvor alt skal se perfekt ud, men i virkeligheden mangler det substans, siger Trine Brødsgaard.

Hun slår fast, at hun gerne vil have en strand i Valbyparken, men ikke før det helt essentielle er på plads.

- Vi har set det under corona også. Selvom der er opholdsforbud, er det ikke alle, der kan efterleve reglerne, når solen skinner. På samme måde frygter jeg, at folk vil gå i vandet, selvom det ikke er rent, fordi det virker tillokkende. Derfor gå det ikke, at man indvier noget, der reelt set ikke er færdigt.

Annonce

Arbejder på flere fronter

Ifølge Henriette Hall-Andersen er der dog en forklaring på, hvorfor man har sat anlægningsarbejdet i gang, før man kan garantere rent badevand.

- Det har hele tiden været en forudsætning for projektet, at vi skulle etablere stranden uden at kunne sige med sikkerhed, hvornår vandet ville være rent nok til badning. Vi arbejder med denne her fond – R98-fonden – som gav mulighed for finansiering nu, og der har været et stort ønske lokalt om at få en strand, siger Henriette Hall-Andersen og fortsætter:

Plan over strand ved Valbyparken. Foto: Københavns Kommune

- Vi kunne også have ventet, til vi var helt sikre på badevandskvaliteten, og så ville det så tage tre år derfra at få stranden klar. Så lige nu der arbejder vi på flere fronter på en gang for at sikre, at man så hurtigt som muligt kan komme i vandet i Valby.

Annonce

Stor opgave

Det er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (Hofor, red.), der har fået til opgave at forbedre vandkvaliteten i Kalveboderne, og det er lidt af en opgave.

Brian Hansen, planchef hos Hofor, fortæller til Lorry, at det er en stor opgave at gøre badevandet rent i tilstrækkelig grad.

- Hvis vi skal gøre noget ved det, skal vi bygge nogle kæmpestore bassiner, og vi skal gerne have skilt regnvand og spildevand ad i to separate rør, og det kræver en hel ny infrastruktur, siger han til Lorry.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydhavnen

Ny klummeskribent på SydhavnenLIV

Annonce