Annonce
Tema

SydhavnenLIV og Hus Forbi i samarbejde: Frivillig er hjemløs i 72 timer i den gode sags tjeneste

Ny temaserie sætter fokus på de hjemløse og samler samtidig penge ind til hårdt trængte Hus Forbi.Foto: Mette Kramer Kristensen
Hus Forbi fejrer 25 års jubilæum, og vi har besluttet os for at skaffe 500.000 kroner i fødselsdagsgave til organisationen. Vi håber, du vil være med.

Man kan fryse, man kan være sulten eller man kan trænge til et toiletbesøg. Man kan blive våd i regnvejr, og man kan have svært ved at finde et trygt sted at sove.

Det kan vi alle forestille os på et minuts tid, hvis vi skal remse de udfordringer op, som vi tænker, at hjemløse kan have.

Men der findes en lang række grumme udfordringer, som vi andre ikke aner findes eller ikke tænker det fjerneste over. Hvad gør man for eksempel, hvis man vågner op med en solid tandpine, og både du og tandlægen godt ved, at du ikke har penge til tandlægeregningen? Hvordan hæver man sine egne penge, hvis man ikke har ID eller andet på sig? Hvor gør man af sine penge, når man ikke kan have en bankkonto uden først at have en adresse?

Annonce

Og hvad med selvværdet? Ligeværdigheden? Mennesker der møder dig med nedladende blikke og ingen forventninger har andet end de negative fordomme? Måden du bliver talt til?


Det er en helt anderledes måde at komme ud, end vi plejer. Det er fedt. Vi glæder os rigtig meget over samarbejdet, og glæder os meget til at opleve, hvordan dette særlige fokus kan kaste noget godt af sig for vores Hus Forbi-sælgere

Brian Sundstrup, Hus Forbi


Frederik kaster sig selv i puljen

Alle disse problemstillinger og mange flere kaster vi os over i en temaserie i de næste to ugers tid. Det gør vi for at sætte fokus på de problemer og udfordringer, de hjemløse oplever - og forsøger også at finde løsninger.

Onsdag 28. april klokken 12.00 sender vi en læser ud som frivillig hjemløs i tre døgn for at opleve det på egen hånd. Frederik har meldt sig, og ham præsenterer vi her på SydhavnenLIV.dk søndag 25. april. Det kan du godt glæde dig til.

Tre døgn. 72 timer med indlagte opgaver og udfordringer, som ligner den virkelighed, de hjemløse dagligt står i. Og undervejs deler Frederik løbende sine oplevelser på vores Facebookside. På den måde får vi kød og blod på fortællingerne - og et privilegeret menneske langt væk fra et hjemløse-liv, der smider sig selv i puljen.

Anledningen er at Hus Forbi fylder 25 år, og vores jubilæumsgave til organisationen er todelt. Vores redaktionelle fokus er én ting, men en anden ting er, at vi vil rejse 500.000 kroner i gave til Hus Forbi.

En halv million kroner i donationer fra lokale virksomheder og private. Det gør vi undervejs i de tre døgn, hvor Frederik rapporterer fra Sydhavnens gader og forhåbentlig får inspireret jer til at donere til Hus Forbi, der er økonomisk hårdt ramt under coronanedlukningen.

Og bare rolig. Sydhavnen er ikke alene om at skaffe de mange penge. SydhavnenLIV har ni søster-lokalmedier rundt om i hovedstaden, og i alle 10 bydele, kvarterer og områder sender vi en frivillig hjemløs ud i tre døgn onsdag 28. april klokken 12.00,  så vi er sammen om at samle ind. Men, det vil da ikke gøre noget, hvis Sydhavnen samler mest ind af de 10.

Søndag 25. april - samtidigt med præsentationen af Frederik - oplyser vi, hvordan du kan donere. Men nu er du 'advaret'.

Annonce

Hus Forbi: "Det er fedt"

Hos Hus Forbi er man ikke bare glad for udsigten til den økonomiske fødselsdagsgave, men også udsigten til et massivt og løsningsorienteret fokus på hjemløseproblematikken anno 2021.

- Det er en helt anderledes måde at komme ud, end vi plejer. Det er fedt. Vi glæder os rigtig meget over samarbejdet, og glæder os meget til at opleve, hvordan dette særlige fokus kan kaste noget godt af sig for vores Hus Forbi-sælgere og hele vores arbejde. Og når dette tre dages projekt har været en succes, kan vi jo prøve at kopiere det til andre dele af landet. Hvorfor ikke?!, siger Brian Sundstrup fra Hus Forbi om samarbejdet.

Om Hus Forbi

Hus Forbi tjener et dobbelt formål:

1: At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udstødte, som typisk ikke kommer til orde i medierne. Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og resten af danskerne i almindelighed.

2: At give de hjemløse sælgere mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på lovlig vis ved at sælge et produkt – avisen – som de kan stå inde for.

Indholdet i Hus Forbi produceres af både socialt udsatte og professionelle freelancejournalister og fotografer. Den redaktionelle linje fastlægges af redaktøren, som er ansat i sekretariatet.

Hus Forbi koster 30 kroner i gadesalg. Sælgeren tjener 15 kroner per avis. Hus Forbi udgives af foreningen Hus Forbi og udkommer 12 gange om året. De sidste 15 kroner går til produktion, administration og distribution.

Annonce
Annonce
Politik

Socialdemokratiet tager overborgmesterposten i København

Annonce
Annonce
Alarm112

Person er blevet stukket med kniv til fest

Annonce
Forsiden netop nu
Byliv

Kritik af fremtidens Ny Ellebjerg Station: De fralægger sig ansvaret overfor cyklisterne

112

53-årig mand varetægtsfængslet for vold mod sin kæreste - hun er stadig i kritisk tilstand

Alarm112

55-årig kvinde i kritisk tilstand: Samlever anholdt for livsfarlig vold

#72timer

Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet afviser hjemløse kvinder: En ond cirkel

Indland

Mere natteliv og farvel til mundbind om lidt: De fleste restriktioner er udfaset i september

Byudvikling

Ny kæmpe-bydel: Her er planerne for Otto Busses Vej

#72timer

Grotesk behandling af hjemløse: Når det er håbløst besværligt at hæve sine egne penge

Byliv

Nu sker der endelig noget: Fælles indsats skal stoppe organiseret cykeltyveri

Byliv

Kasper forstår ikke politiets fokus på badezoner i Sydhavnen: Det giver simpelthen ingen mening

Byliv

Populært kunstværk skaber tryghed og liv: Nu får det lov til at blive

#72timer

Borgmester om manglende løsninger for hjemløse: - Der er vel ikke nok stemmer i hjemløshed

#72timer

Frederik har aldrig manglet noget: Nu skal han leve på gaden for at hjælpe hjemløse

#72timer

Vores mål er at give Hus Forbi en halv million kroner: Sådan donerer lokale virksomheder

Klima

Park eller solceller: Omstridt plan vedtaget

#72timer

Kvindelige hjemløse udsættes ofte for seksuelle overgreb: Det er de færreste, der anmelder det

Sydhavnen

Lars er hæs og lykkelig efter mørk tid: Nu lever drømmen for fuld skrue

Byliv

Frederiksholm Kirke søger folk til særligt job: Bliv uddannet klatreinstruktør på kirkens tårn

Byudvikling

Stort projekt sættes i gang: Snart rykker gravemaskinerne ind på Vestre Kirkegård

112

Politiet holder øje med sejlere og badegæster: - Hop kun i havnen, hvor det er tilladt

Tema

SydhavnenLIV og Hus Forbi i samarbejde: Frivillig er hjemløs i 72 timer i den gode sags tjeneste

Klima

Valby lokaludvalg står fast høringssvar i solcelle-sag, men tilføjer yderligere ønsker

Annonce