Annonce
Nyhed

Sydhavnens Lægehus rykker til Sluseholmen i 2021: Vi er glade for, det endelig er lykkedes

Heidi Hedegaard og Jonas Meile ejer Sydhavnens Lægehus, der flytter til Sluseholmen. Her ses de, da de besigtigede byggeområdet, hvor det nye lægehus skal være. Foto: Heidi Hedegaard.
Hvis alt går som planlagt, flytter Sydhavnens Lægehus fra Hammelstrupvej 4B i det gamle Sydhavnen i første kvartal af 2021.
Annonce

Den nye destination for Sydhavnens Lægehus er det spritnye sundhedshus på Sluseholmen i det nye område, der hedder Granholm, som altså forventes at være klar til indflytning i første kvartal af 2021.

Det fortæller Heidi Hedegaard, der sammen med Jonas Meile er læge og ejer af Sydhavnens Lægehus.

- Vi har valgt at flytte for at få mere plads. Vi er simpelthen vokset ud af de lokaler, vi har. Vi har læger til at lave mere, end det vi gør lige nu, men vi har simpelthen for få rum, siger Heidi Hedegaard.

Annonce

Lang proces

Sydhavnens Lægehus har været på udkig efter nye lokaler i fire år, men da der er mange krav til lægehuse, eksempelvis til handicapadgang, har det været en svær proces at finde nye ideelle lokaler.

- Vi er glade for, det endelig er lykkedes. Vi har i vores nuværende lokaler f.eks. ikke de bedste forhold for handicappede, og derfor glæder det os også, at de nye lokaler er meget mere handicapvenlige, siger Heidi Hedegaard.

Flere sydhavnsborgere har på de sociale medier ytret deres bekymringer for, at lægehuset nu flytter til den nye del af Sydhavnen, og den bekymring kan Heidi Hedegaard godt forstå.

Sydhavnens Lægehus flytter til Sluseholmen. Her ses facaden, som i dag stort set er færdig. Foto: Heidi Hedegaard.

- Jeg kan godt forstå, at dem, der bor lige ved siden af vores klinik og måske er gangbesværede, synes det er ærgerligt, at vi flytter 1,8 km væk. Men det er nu engang dér, vi efter lang tids søgen, vi har fået mulighed for at udvide. Heldigvis er der fine muligheder for offentlig transport, og vi håber, med udvidelsen, at kunne spare vores patienter for nogle ture til hospitalet ved at klare flere undersøgelser selv, siger Heidi Hedegaard og fortsætter:

- Vi glæder os til at byde samtlige borgere i vores by velkommen, og vi skelner ikke mellem ‘det gamle’ og ‘det nye’ Sydhavnen, siger Heidi Hedegaard.

Annonce

Et lægedækningstruet område

Heidi Hedegaard fortæller desuden, at lægehuset med de nye lokaler kan være med til at afhjælpe et problem i Sydhavnen.

2450 er nemlig et lægedækningstruet område, hvor der er for få læger i forhold til beboere.

De nye lokaler vil give Sydhavnens Lægehus mere end dobbelt så mange konsultationsrum, hvilket betyder, de kan udnytte deres læger bedre og tage flere patienter ind.


Jeg kan godt forstå, at dem, der bor lige ved siden af vores klinik og måske er gangbesværede, synes det er ærgerligt, at vi flytter 1,8 km væk. Men det er nu engang dér, vi efter lang tids søgen, vi har fået mulighed for at udvide.

Heidi Hedegaard, læge og medejer af Sydhavnens Lægehus


- Sydhavnen er et særligt truet område, fordi der ikke er nok praktiserende læger, og fordi der er mange kronikere. Derfor er det kærkomment, at vi kan tage flere patienter ind, ligesom vi nu har plads til at få ansat en sygeplejerske og evt. en jordemoder, så vi kan give et bredere tilbud fra flere faggrupper og forhåbentlig nedbringe ventetiderne.

Hvis du er tilknyttet lægehuset, flytter du automatisk med og skal ikke foretage dig noget. Du får nyt sygesikringsbevis med posten, hvilket er gratis.

For dem, der ikke er tilmeldt lægehuset, åbnes der for tilgang i forbindelse med åbningen.

Den specifikke åbningsdag er endnu ikke på plads, men man kan følge med i udviklingen på Facebook-gruppen: Sydhavnens Lægehus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sammenhold

Mihai og Michael holder Sluseholmen ren i fritiden: Man skal affinde sig med, at man er ham den underlige, der render rundt og samler skrald

Klumme

Min fars udflugt til Københavns Havn

Annonce