Annonce
Debat

Teatret er byens stolthed - bevar Østre Kapel

Debattøren i dette debatindlæg, Hans Præstbro (S), håber på, at Østre Kapel bevares. Sydhavn Teater er nemlig stedet, som flere borgere i bydelen er stolte af at have som deres eget. Arkivfoto: Benedicte Lorenzen

Læserbrev: På Vestre Kirkegård, lige mellem Bavnehøj-kvarteret og det gamle Sydhavnen, holder Sydhavn Teater til. Det er et teater, der måske endnu ikke har den store bevågenhed ude i byen og på avisernes kultursider. Men stille og roligt har Sydhavn Teater fået indrettet Østre Kapel som teaterscene og gjort det til et sted, der har potentialet til at blive et centralt og folkeligt mødested for københavnerne – og især for os, der bor i Sydhavnen. Det er i sig selv imponerende.

Men nu er fremtiden for Sydhavn Teater i en kritisk fase. Lige om lidt skal politikerne på rådhuset nemlig i gang med forhandlingerne om den lille budgetaftale, og her skal de beslutte, om der skal bevilges penge til at sætte bygningen i stand – eller om der ikke skal.


Her i bydelen er vi stolte af, at vi har fået vores eget teater. I modsætning til mange andre bydele i København, er det ikke noget, vi er vant til at have.

Hans Præstbro


Østre Kapel er i så dårlig stand, at der ikke vil gå længe, før Sydhavn Teater må opgive at bruge det som spillested. Det regner simpelthen ind gennem huller i taget flere steder, og behovet for istandsættelse kan ikke understreges nok. Ydermere er bevillingen fra Københavns Kommune afgørende for, at Sydhavn Teater kan søge yderligere fondsmidler til den samlede istandsættelse.

Efter min mening kan der ikke være nogen tvivl om, at Østre Kapel er en bygning, der bør bevares og bruges. Beslutningen er flere gange tidligere blevet udskudt i budgetforhandlinger – men nu må det være Sydhavnens tur. Her i bydelen er vi stolte af, at vi har fået vores eget teater. I modsætning til mange andre bydele i København, er det ikke noget, vi er vant til at have.

Lige nu har politikerne på rådhuset Sydhavn Teaters fremtid i hænderne. I forhandlingerne om overførselssagen bestemmer de, om der fortsat skal være et kulturelt tilbud i form af et teater, der tilfører vores bydel værdi, identifikation og stolthed. Eller om alt det, teateret på imponerende vis har bygget op, skal skylles væk i regnen. Jeg håber og forventer, at de træffer den rigtige beslutning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Gamle kirkelokaler skal gennem større forandring: - Vi håber, at det på sigt er med til at støtte op om kulturlivet i Sydhavnen

Byliv

Natur-organisation raser over nyt anlæg: Vi har en unik mulighed for at få en park til Valby

Corona

Slut med pop-up centre i København

Annonce