Annonce
Iværksætteri

Tom forfulgte sine forfatterdrømme: Jeg har været meget spændt undervejs

Tom Olsen er ikke bange for at kaste sig ud på dybt vand. Senest har det resulteret i hans første kriminalroman. Foto: Jens Mouvielle
Tom Olsen har mange jern i ilden. For et par uger siden var han i spalterne med sit tøjmærke ‘Despite’, der er lavet af plastikflasker. I denne omgang handler det om hans første bogudgivelse, som giver sommerfugle i maven.
Annonce

Tom Olsen fra Sluseholmen er iværksætter til fingerspidserne. Når han først bliver grebet af en idé, eksekverer han på det. Det har han allerede bevist en gang med tøjmærket 'Despite', og nu beviser han det igen med sin nye kriminalroman: Dagen, der aldrig kommer.

Tom Olsens krimi er en fortælling om en koldblodig morder, der er martret af sin fortid, hvilket gerne skulle give læseren sympati med ham undervejs - trods hans ekstreme brutalitet.

Mordefterforskningen behandles forskelligt fra de klassiske krimier af en temmelig anderledes og temmelig politisk ukorrekt kriminalkommissær, hvilket faktisk er årsagen til, at Tom Olsen i første omgang gav sig i kast med at skrive.

Tom Olsen læser nemlig selv ofte krimier, og han følte hele tiden, han stødte på de samme typer kriminalkommissærer. Det måtte han gøre noget ved.


Jeg har været meget nervøs undervejs, og det plejer jeg ellers ikke at være. Jeg husker især en episode, hvor en ven skrev til mig efter at have læst den: ‘kan vi lige mødes i morgen’. Der gik jeg rundt og var urolig en hel dag for, hvad min ven nu ville sige. Det var heldigvis positivt, og de næste tilbagemeldinger kunne jeg håndtere lidt mere med ro i maven.

Tom Olsen, iværksætter og forfatter til bogen: Dagen der aldrig kommer


- Jeg har læst mange kriminalromaner og blev lidt træt af, at efterforskerne altid var ens. De er som regel fraskilte, sure, socialt dysfunktionelle, alkoholiserede og arbejdsnarkomaner. Og det er sådan set lige meget om vi taler om en kvinde eller en mand. Så jeg blev bidt af tanken om at lave noget med en anderledes kriminalkommissær for nogle år siden, smiler Tom Olsen og fortsætter:

- Så det har taget en del tid at nå hertil, og jeg har fået dyb respekt for folk, der skriver plots. Det er en kæmpe udfordring at udtænke et godt plot med overraskelser undervejs.

Annonce

Sat til bedømmelse

Selvom Tom Olsen har brugt det meste af sit arbejdsliv på at rådgive andre, så er det noget andet, når det er en selv, der står for skud.

Det måtte han sande, da han tog kontakt til sit nærmeste netværk, som skulle teste, om Tom Olsens krimi nu også holdt vand.

- Det er grænseoverskridende at sætte sig selv til bedømmelse, især når det er ens nærmeste, der skal læse det og oprigtigt fortælle, om det man har knoklet på at lave er godt eller skidt, siger Tom Olsen og fortsætter:

Tom Olsens bog: Dagen der aldrig kommer. Foto: PR

- Jeg har været meget nervøs undervejs, og det plejer jeg ellers ikke at være. Jeg husker især en episode, hvor en ven skrev til mig efter at have læst den: ‘kan vi lige mødes i morgen’. Der gik jeg rundt og var urolig en hel dag for, hvad min ven nu ville sige. Det var heldigvis positivt, og de næste tilbagemeldinger kunne jeg håndtere lidt mere med ro i maven. Heldigvis har alle prøvelæsere været ovenud begejstrede. Og som én af dem skrev: Den slår de seneste Jussi-bøger med flere længder!

Du kan få fingrene i Tom Olsens bog hos eksempelvis Bog&idé og Saxo.com, og hvis du vil have et signeret eksemplar, skal du gøre det direkte gennem forlaget Furore på forlagetfurore.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
LEDER

Lad ikke vores butikker dø: Køb dine julegaver lokalt

Debat

Alkoholforbud er en god nyhed for Sydhavnen

Annonce