Annonce
Ugeavisen Tønder

Øllet blev hans skæbne: Årets klokker er en skattet mand i Løgumkloster

Manden uden kutte er årets klokker i 2022, nemlig brygger Hans Lautrup Nørgaard, Løgumkloster. Han modtager den smukke titel, blandt andet fordi han engang var hovedperson i et lommetyveri, som han ikke opdagede fandt sted. Inden længe får han i øvrigt selv en ordenskutte. Foto: Flemming Andersen
Det er en nærmest livsnødvendig mand, der netop er blevet kåret som Årets Klokker i Løgumkloster. Klokkeren er nemlig bagmand på et produkt, som næsten alle verdens broderskaber sætter pris på.

Løgumkloster: Hvad er et broderskab uden en øl-leverandør? Det er et broderskab uden øl-leverandør. Og det var indtil for nylig også tilfældet i Løgumklosters Klokkeorden. Men ikke længere. For årets klokker er fundet, og han er en mand med bryggerhjertet på rette sted.

- Han har bragt øllet til byen.

Sådan lyder den første, fyndige motivering fra broderskabets førstemand, abbed Jens Møller, når han bliver udbedt en begrundelse for udpegelsen af Årets Klokker 2022.

Annonce

Den nykårne broder er nemlig manden bag det lokale bryggeri, Vestslesvigsk Bryghus, Hans Lautrup Nørgaard, og han er mere end tilfreds med at være optaget i den eksklusive orden, hvis formål det er at gøre Løgumkloster kendt ud over alle grænser.

- Det er vældig fedt. Det er et klap på skulderen for noget, som jeg har gjort, tænker jeg. Altså, jeg tænker, at det har indflydelse, at jeg har startet butik og  bryggeri, siger den glade, nyslåede Klokkeren fra Løgumkloster.

Imponerende tyveri

Men - for der er et men - man skal ikke bare have gjort sig nydeligt bemærket for at blive Årets Klokker i Kloster. Man skal også have indlagt sig udødelig hæder for noget mindre flatterende - man skal have klokket i det.

- Vi kan simpelthen ikke undvære at få et godt krus øl. Men han har også klokket i det flere gange, fortæller abbed Jens Møller, og peger særlig på en enkelt begivenhed.

Han har bragt øllet til Løgumkloster!

Jens Møller, abbed, Løgumkloster Klokkerorden

- Han arbejder med studerende på IBC i Kolding, og der har han været med dem i Bruxelles og fortalt dem om, hvor meget de skulle passe på, når de gik i byen, fortæller Jens Møller. Og her lader vi så hovedpersonen selv fuldende den virkelige årsag til hans nyslåede klokkerværdighed.

- Vi går hjem stille og roligt i civiliseret tilstand, og så kommer der et par gående mod os, som tilsyneladende er ret fulde. Den ene tager fat om skuldrene på mig i halvandet sekund, og jeg siger: Go away! Men i løbet af det halvandet sekund lykkedes det ham at aflede min opmærksomhed og nuppe to mobiler og et pas i min inderlomme, fortæller Hans Lautrup Nørgaard.


Var du ikke også lidt imponeret?

- Jo, jeg var ganske imponeret. Jeg var også en smule irriteret over at tilbringe det meste af natten på en politistation for at få lavet en anmeldelse, fortæller Årets Klokker 2022.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt det er et eksempel til efterlevelse at lade sig bestjæle for at blive udnævnt til Årets Klokker i Løgumkloster. Men det hjælper tilsyneladende.

Annonce

Smagsdommere

Ifølge broderskabets abbed, Jens Møller, har det dog vægtet endog meget tungt, at klokkeren er leveringsdygtig i øl.

- Jeg sagde til ham i min tale, at vi var meget interesserede i at være smagsdommere. Han reagerede med et smil. Så det håber vi, at det kommer.

Når Årets Klokker 2022 er behørigt optaget, bliver han forsynet med samme beklædningsgenstand som resten af gutterne med kutterne i Løgumkloster,

Annonce
Ugeavisen Tønder

Fint besøg på Tønder Gymnasium

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jobcenter Tønder er klar med ny jobdating

Annonce
Ugeavisen Tønder

Ny rådgiver

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Uldspinderi på vej mod genåbning og starter med en efterlysning

Ugeavisen Tønder

Ringridning: Gæsterne stod tæt mens der var langt mellem hestene

Ugeavisen Tønder

Bliv klogere på Løgumklosterkniplinger på ny udstilling

Ugeavisen Tønder

40-års jubilar: - Jeg har aldrig rigtig tænkt, at jeg skulle noget andet

Erhverv

Én er blevet til to i Blomsterbinderiet: Rikke er blomstret op efter sygdomsplaget tid

Ugeavisen Tønder

Skærbækcenteret vil have dig med på råd

Annonce