Annonce
Ugeavisen Tønder

Øster Højst-dreng får håndbold tilbage til byen: - Det handler om at holde det i hjemstavnen

Lasse Sørensen fra Øster Højst blev i håndboldklubben kåret som årets klub-mand for det arbejde, han har lagt i at få stablet håndboldholdet på benene. Han fik alle stemmerne. Foto: Cecilie Spottog Petersen
Lasse Sørensen har fået ting til at ske i Øster Højst. Efter ti år er et nyt, stærkt håndboldhold kommet til, og arbejdet for at gøre mere for byen stopper ikke her.

ØSTER HØJST: En aften sad Lasse Sørensen sammen med sin far rundt om spisebordet i hjemmet i Øster Højst. Her gik snakken om håndbold. En sport der altid har fyldt og stadig fylder meget for far og søn.

På det tidspunkt trak 21-årige Lasse Sørensen i Løgum-trøjen, hvor han spillede håndbold i Løgumkloster.

Men rundt om bordet opstod spørgsmålet: hvorfor ikke oprette et hold i Øster Højst? Flere af de unge mænd fra byen tog jo alligevel til andre klubber for at spille, mens andre helt var stoppet, fordi der ikke var en klub i byen.

Annonce

Det er drømmescenariet. Jeg ved godt, at det kommer an på mange ting, hvis det skal lade sig gøre. Det handler ikke kun om håndbolden, men også om at få ting til at ske, så folk ikke tager væk fra byen.

Lasse Sørensen

Det er ti år siden, at Øster Højst har haft et herrehåndboldhold. Men håndbold tørken er nu ovre. For spørgsmålet om en klub forblev ikke bare ved snakken. For godt fire måneder siden fik Lasse Sørensen oprettet et hold i Øster Højst.

Til at begynde med var der en del skepsis, om det kunne lade sig gøre. Men Lasse Sørensen var fast besluttet på, at det skulle det.

- Jeg brænder for det her. Jeg er en Højst-dreng, og jeg ville gøre noget fedt for byen. Det handler om at holde det (aktiviteterne, red.) i hjemstavnen, fortæller Lasse Sørensen, der er født og opvokset i Øster Højst.

- Jeg elsker at se os spille i de grønne trøjer, siger Lasse Sørensen. Han er stolt over, at Øster Højst efter ti år igen har fået et herre-håndboldhold. Foto: Cecilie Spottog Petersen 

Og stille og roligt gav arbejdet pote. Til at begynde med kom 10-11 mand med på holdet, men så gik det stærkt, og i dag er holdet 20 mand stort, hvor alderen på spillerne strækker sig fra 17 til 27 år.

- Jeg har faktisk været nødt til at afvise nogle, som gerne vil med på holdet. Der er så mange, der har vist interesse, at vi kunne starte to hold, men så er der hele tiden nogle, der skal sidde over til kampene, og det, synes jeg ikke, er optimalt, siger initiativtageren, der til dagligt er elev som elektriker ved Hydro i Tønder.

Stor opbakning

Det lyder måske ikke af meget arbejde at stable et håndboldhold på benene. Men det kan Lasse Sørensen bekræfte, at det er.

Først skulle man samle spillere nok til et hold, så skulle idrætsforeningen i Øster Højst være med på et samarbejde, så de kan melde holdet til en pulje, stå får kontingent og skaffe bolde. Derefter skulle en hal til træning findes og bookes.

Alt i alt et arbejde, som Lasse Sørensen har brugt hver dag på i cirka halvanden måned, inden det hele faldt på plads.

- Nu er jeg monster-glad for, at det er lykkedes. Men jeg har hele tiden troet på det. Vi har det rigtig sjovt sammen. Folk har ikke travlt med at komme hjem efter træning, smiler Lasse Sørensen.

Lasse Sørensen er født, opvokset og bor i dag i Øster Højst. Han har spillet håndbold, lige så længe han kan huske. Derfor er han særlig glad for, at han har fået et håndboldhold stablet på benene i byen. Foto: Cecilie Spottog Petersen

Det er ikke kun spillerne, der bakker op om holdet. Det gør i folk i Øster Højst i den grad også, forklarer Lasse Sørensen.

- Selvom vi spiller i serie 2, gør vi meget ud af at præsentere vores spillere og reklamere for vores kampe og resultater, som man gør det i ligaen. Folk kan rigtig godt lide at følge med, og de støtter op ved at komme ud og ser vores kampe.

Annonce

Drømmescenarie

Holdet begyndte i serie 3, men vandt puljen og rykkede direkte op i serie 2. Målet er en dag at komme i Jyllandsserien.

- Vi skal se, hvor langt vi kan gå, men vi ved godt, at vi har et godt hold. Vi har tidligere spillere fra TMT på holdet, og nogle der har spillet i Tyskland, så jeg tror på, at vi kan nå langt, siger Lasse Sørensen.

Hans ambitioner stopper ikke ved holdets resultater. Han vil have flere ting til at ske i Øster Højst.

Lige nu træner holdet i hallerne i Løgumkloster, da hallen i Øster Højst ikke er stor nok til håndbold. Derfor arbejder Lasse Sørensen stille og roligt på at få en større hal til byen.

- Det er drømmescenariet. Jeg ved godt, at det kommer an på mange ting, hvis det skal lade sig gøre. Det handler ikke kun om håndbolden, men også om at få ting til at ske, så folk ikke tager væk fra byen, siger han.

Annonce
Ugeavisen Tønder

Adrian fandt hashplanter: Sportræning gav pote

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: Håndbold, andelår og Afrikas stjerne

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jørgen Hansen Biler bliver speedway sponsor

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Sportsefterskolen Sine har fundet sin nye forstander

Ugeavisen Tønder

Formand for Danmarks Østersfestival får endnu en post

Ugeavisen Tønder

Nyansættelse

Ugeavisen Tønder

Klumme: Lykken er... noget der kommer i glimt, eller noget man kan beslutte?

Ugeavisen Tønder

Der er støtte at hente til lokale projekter

Ugeavisen Tønder

Kan du slå 73 millioner skridt?

Ugeavisen Tønder

Jul på Schackenborg var en succes

Ugeavisen Tønder

Apotekerne i Skærbæk og Toftlund er klar til at vaccinere

Ugeavisen Tønder

Jagten er gået ind på Trine Jepsens efterfølger: Hvem skal være ny direktør på Schackenborg?

Ugeavisen Tønder

Værthus skifter hænder: - For syv år siden sagde jeg, den bliver min

Annonce