Annonce
Ugeavisen Tønder

Øster Højst er igen vært ved et stort buestævne

Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening er for anden gang vært ved et stort buestævne. Det foregår på Øster Højst skole på lørdag. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Sidste forår lagde Øster Højst skole for første gang gulv til et stort buestævne, som idrætsforeningen stod som arrangør af. Nu gentager foreningen successen og inviterer igen til stort stævne på lørdag.
Annonce

Øster Højst: Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening er en af de foreninger, der sætter mange kræfter ind på bueskydning, og de mærker en klar interesse for aktiviteten.

I 2018 deltog foreningen på DGIs hjælpetrænerkursus, og i foråret 2019 var foreningen vært for det første buestævne i DGI-regi i Jylland og på Fyn, som trak gæster til helt fra Midtjylland. Igen i februar 2020 er foreningen klar med et buestævne til deres medlemmer og resten af bueskytterne fra Syd- og Sønderjylland.

- Vi har haft bueskydning på programmet i 10 år. Siden DGI tog aktiviteten til sig og vi er begyndt et samarbejde med dem, har vi haft en stigning fra ni til 23 medlemmer på vores buehold, fortæller Jens Jørgensen fra Øster Højst Ungdoms- og Idrætsforening i en pressemeddelese.

Det store stævne på Øster Højst skole foregår på lørdag mellem klokken 9.30 og 14, hvor 20 bueskytter vil dyste om at ramme plet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce