Annonce
Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Frank Jensen fejrer 40 års jubilæum hos Ecco. Privatfoto

Frank Jensen, Sct. Hansvej 24, Bredebro, kan onsdag den 26. maj 2021 fejre 40 års jubilæum hos ECCO Sko A/S i Bredebro.

Frank Jensen blev i 1981 ansat som medarbejder i produktionen, hvor man lavede traditionelle klæbepindede damesko. Hurtigt fik han tilbudt at gå i lære som modellør, en uddannelse, som tog 3 år at gennemføre.

Herefter arbejdede Frank Jensen i mange år som modellør, hvor han også var første generation af modellører, der udskiftede pap og kniv med konstruktion via CAD-computer. Samtidig blev han involveret i læsteudviklingen, et område hvori han udviklede sig til specialist, og hvor han i dag er en global sparringspartner for hele ECCO koncernen.

Annonce

Frank Jensen påtog sig gennem årene mere og mere komplicerede udviklingsopgaver, og har gennem flere år nu været ansvarlig for udvikling og implementering af nye teknologier, både indenfor skafte- og sålefremstilling. Dette har medført en del rejseaktiviteter til Eccos fabrikker i udlandet, hvor Frank Jensen med sin store erfaring og viden, bidrager med vejledning og støtte til at omsætte udviklingsprojekterne til daglig produktion.

Frank Jensen bestrider i dag positionen som ”Head of Advanced Development”.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce