MØGELTØNDER: Hvad der begyndte som en rengøringstjans som ferieafløser har udviklet sig til en indtil videre 40 år lang ansættelse på Richtsens Plejecenter i Tønder for Conny Wiborg.
- De byggede til og manglede plejere. Så prøvede jeg det, og så kom jeg aldrig derfra. Jeg kunne mærke at det var det, som jeg skulle, siger hun.
Arbejdet er ikke det eneste, som hun har holdt fast igennem mange år. Også det idylliske stråtækte hus i Møgeltønder, som en gang var hendes bedsteforældres, har dannet rammerne om hendes hjem i alle årene.
- Jeg er nok sådan en, der bliver, hvor jeg er, når jeg har det godt, siger hun.
En god arbejdsplads med rare kollegaer og den store menneskekontakt har været med til at fastholde Konny Wiborg ikke bare i faget, men også på den samme arbejdsplads i 40 år.
- Det med at have omsorg for folk, der har brug for mig, det ligger nok lidt til mig. Jeg kunne lige så godt have passet børn, men nu blev det ældre. Her har alle mennesker også en historie, som de kan fortælle, og her er alle typer af mennesker. Det er nok det, som har fanget mig, siger hun.
Tanken om at skulle lave noget andet, eller det samme på et andet plejecenter, har aldrig strejfet hende.
- Jeg har aldrig rigtig tænkt, at jeg skulle noget andet. Jeg har slet ikke kunne forestille mig, hvad jeg ellers skulle, siger hun.
18 år med nattevagter
Mens børnene var små arbejde Konny Wiborg kun nattevagter. Syv dage med arbejde, syv dage fri. Det gav hende god tid til at være sammen med børnene, men med alderen blev det også hårdere og svære at sove i løbet af dagen. I dag har hun kun dagvagter.
- Selvom jeg har været det samme sted alle år, så føles det ikke som om, at det har været det samme plejehjem, siger hun.
For meget har ændret sig i branchen siden hun begyndte i 1982. Dengang var der også portører ansat, der hjalp med at flytte de ældre, og funktionerne var generelt mere opdelte. Siden er der kommet flere opgaver til for den enkelte plejer, kravet til dokumentation er blevet større og udstyret har ændret sig.
- Der er sket meget. Bare tænk på bleerne. Da jeg havde nattevagt, var bleerne sådan nogle store bind med plastik rundt om. På en nat kunne vi sagtens skifte tre gange på den samme person. I dag laver de så gode bleer, at de fleste kan klare sig uden et skift. Det giver jo også en bedre nattesøvn for beboerne, siger Konny Wiborg.
Hun synes godt, at det kan være svært at nå det hele, hvis hun selv skal være 100 procent tilfreds med udførelsen af alle opgaver.
- Jeg sætter nok for høje krav. Hvis du spørger de ældre, så er jeg sikker på, at de siger, at de har det godt, siger hun.
Konny Wiborg.Jeg er blevet bedre til det med alderen at acceptere afskeden. Men det er vigtigt for mig at få taget afsked. Men om man er professionel eller ej, så har man jo nogle gange nogle følelser i klemme. Så der skal siges farvel og sættes et punktum, så det ikke bare bliver en fabrik med ind/ud. Det er tit også ikke bare den ældre, men også en hel familie, som man siger farvel til.
Farvel og punktum
Det er ikke kun udstyret og arbejdsopgaver men også beboerne, der har ændret sig gennem de 40 år. Kort efter Konny Wiborg var begyndt som nattevagt, døde en kvinde, der havde boet 20 år på plejehjemmet. Det ser man ikke i dag, hvor beboerne kommer senere på plejehjem, og dermed sjældent har så mange år tilbage af deres liv.
- De er blevet ældre. Da jeg begyndte, var der ikke så mange demente, der var der flere med lammelser, sklerose og Parkinsons. I dag bliver de jo passet i hjemmet, siger Konny Wiborg.
Når man arbejder med ældre, ofte svækkede mennesker, bliver døden også en større del af ens arbejde.
- Jeg er blevet bedre til det med alderen at acceptere afskeden. Men det er vigtigt for mig at få taget afsked. Men om man er professionel eller ej, så har man jo nogle gange nogle følelser i klemme. Så der skal siges farvel og sættes et punktum, så det ikke bare bliver en fabrik med ind/ud. Det er tit også ikke bare den ældre, men også en hel familie, som man siger farvel til, siger hun.
Fire år endnu
Officielt kunne Konny Wiborg fejre jubilæet den 1. marts, men de venter med at fejre det til den 1. maj.
Det er planen, at hun vil fortsætte med at arbejde til hun fylder 64 altså fire år endnu.
- Jeg går ikke og glæder mig, men min krop siger nogle gange, at det er godt. Det kommer til at frigøre noget tid til nogle andre ting, men jeg er glad for mit arbejde, siger hun.