Annonce
Ugeavisen Tønder

Affaldschef: - Borgerne fortjener stor ros

Skraldebilen er rumopdelt, og madaffaldet og restaffaldet bliver tømt i hvert sit rum, der efterfølgende igen bliver tømt hver for sig og kørt til to forskellige modtageanlæg. Pressefoto: Tønder Forsyning
Tønder Forsyning uddeler ros til borgerne i Tønder Kommune for at tage godt mod initiativet med sortering af madaffald. Sorteringen er kommet godt fra start.
Annonce

Tønder: Alle husstande med egne beholdere er nu i gang med at sortere madaffald fra til genanvendelse, og de sorterer meget. Der er nemlig indsamlet en del mere madaffald, end Tønder Forsyning havde forventet.

- Det betyder kort sagt, at folk har taget ordningen til sig og gør sig umage med sorteringen, og det skal de virkelig have stor ros for. Det er en ny vane, man skal have indarbejdet, og det kræver ekstra opmærksomhed her i starten at sortere korrekt. Så jeg vil gerne rette en stor tak til alle for indsatsen, siger Jørgen Olsen, affaldschef hos Tønder Forsyning i en pressemeddelelse.

Annonce

Bedre end de fleste

Faktisk er borgerne i Tønder Kommune bedre til at sortere madaffald end borgere i kommuner, der har været i gang med ordningen i længere tid. Tønder Forsynings oprindelige forventninger til, hvor meget madaffald, der ville blive indsamlet, er nemlig både baseret på tal fra andre kommuner og egne undersøgelser.


Det er en ny vane, man skal have indarbejdet, og det kræver ekstra opmærksomhed her i starten at sortere korrekt.

Jørgen Olsen, affaldschef Tønder Forsyning


- Det ser vi normalt ikke, når der er tale om en helt ny ordning, så det er virkelig flot. Og vi er spændte på, hvor højt et niveau, vi kan nå, når ordningen er godt indarbejdet i folks vaner, siger Jørgen Olsen.

Annonce

Biogas og gødning

Alt det indsamlede madaffald bliver samlet i nogle større containere og kørt til et forbehandlingsanlæg, hvor de grønne poser bliver skåret op, og plasten bliver frasorteret. Plasten bliver efterfølgende sendt til forbrænding, mens madaffaldet bliver blendet til en ensartet masse, som sendes videre til et biogasanlæg. Her bliver madaffaldet blandet med gylle fra landmænd og brugt til produktion af biogas. Blandingen af madaffald og gylle gør nemlig produktionen af biogas mere effektiv.

- Det betyder, at alle dele af madaffaldet nu bliver brugt til bæredygtig opvarmning, transport og gødning til afgrøderne. Det er jo en stor fordel, både miljømæssigt, klimamæssigt og økonomisk, set i forhold til, at vi hidtil ellers blot har kørt det til forbrænding, siger Jørgen Olsen.

På både Tønder Forsynings Facebookside og på tonfor.dk kan man se en video, der viser, hvordan madaffaldet indsamles og forarbejdes til biogas og afgasset gylle.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce