Annonce
Ugeavisen Tønder

Anmeldelse af bogen Doppler

Simon Lauge Petersen er 30 år gammel,  og er bibliotekar på Tønder bibliotek, hvor han har været ansat siden marts. Han har en forkærlighed for historiske romaner og klassikere. Privatfoto
Doppler, af den norske forfatter Erlend Loe, er en bog for dig, der godt kan lide et godt grin og samtidig godt kan rammes af den eksistentielle angst, der kan komme af at leve i det moderne samfund. Først og fremmest er bogen sjov og har en fantastisk tør norsk humor.
Annonce

Andreas Doppler er flyttet ud i skoven uden for Oslo. Her lever han afskåret fra andre mennesker, som han finder mere og mere frastødende. Hen lever i, med og af naturen…. på nær, når der er noget, som han bare må have. Man kan jo ikke leve uden skummetmælk, som det går op for ham, er det ypperste civilisationen har formået at skabe. Så engang imellem må han ned og stjæle eller bytte sig til mad, batterier og i særdeleshed skummetmælk. Doppler var egentligt en ganske almindelig velfungerende mand, med kone, børn og et godt job. Da han en dag cykler en tur i skoven, vælter han og slår sit hoved. Som han ligger i skovbunden, opdager han, at for første gang i mange år, er de enerverende børnesange fra programmerne hans søn ser på TV, holdt op med at køre som baggrundsstøj i hans hoved. Som han ligger der, hører han kun skovens brusen.

Dette vækker Doppler til kamp mod det, han kalder det kompetente liv. Det liv han har levet indtil videre. Hans kone og datter er allerede for dybt kompetente til, at han kan gøre noget ved det, men for hans søn Gregus er der stadig håb. Hans søn er stadig i børnehavealderen og er endnu ikke blevet kompetent. Doppler håber, at hans udebliven som far kan skabe en ubalance i hans søn, som kan gøre, at han udvikler sig i en knapt så kompetent retning, som han selv, hans kone og datter har gjort.

Selvom han er flyttet ud i skoven for at være alene, ender det alligevel med, at han knytter bånd til en række sære bekendtskaber. Vigtigst af alle er nok elgkalven Bongo, som kommer til at være hans tro følgesvend, efter at Doppler har slået dens mor ihjel med en kniv. Han havde jo brug for kød. Sammen med Bongo og Dopplers søn Gregus går Doppler i gang med at lave en totempæl, som skal være en hæder til hans afdøde far, som han aldrig rigtigt fik lært at kende, men som han har en mistanke om, måske ikke var så kompetent, som han fremstod.

Annonce

Samfundskritik helt nede på jorden

Det, der gør Doppler til en god bog, er, at den aldrig kommer til at virke højstemt eller belærende, selvom den forholder sig kritisk til vores samfund. Dopplers idealistiske kamp bliver konstant pillet ned af hans hang til nogle af civilisationens goder. Hans ideologi er langt fra gennemtænkt eller i nogle tilfælde sammenhængende, men vi får lov at følge med, som han udvikler den og finder ud af, hvad der betyder noget for ham. Alt dette bliver underbygget af, at Loe skriver i en naivistisk stil og med nogle, om end ikke urealistiske, så overdrevne træk. Trods den humoristiske stil er der dog mange skarpe samfundskritiske kommentarer i bogen og masser stof til eftertanke.

Annonce

Andre bøger

Den norske forfatter Erlend Loe har efterhånden en ret omfangsrig bibliografi. Ud fra de stykker jeg har læst, synes det er et tilbagevendende tema, at hovedpersonerne i dem, får udfordret status quo i deres liv, og derfor bliver nødt til at finde frem til, hvad der egentligt har betydning. Doppler er den første bog i en trilogi, hvor jeg kun har læst de to første. Den anden bog i trilogien ”Volvo lastvagnar” er bestemt også morsom, men den er en meget anderledes roman end Doppler. Der er for eksempel ændret fortællestil, så vi ikke længere har med en jeg-fortæller at gøre, men vi i stedet har en ydre fortæller, der kan finde på at kommentere på historien. Romanen er lidt sværere at gå til end Doppler, og jeg nød den ikke ligeså meget, men den er bestemt også værd at læse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce