Annonce
Ugeavisen Tønder

Asger genåbner City Burger med nyt på menuen

Asger Nielsen overtog City Burger den 1. april. Nu er menukortet udskiftet, og siden den 19. april har man kunnet købe burgere, pølser og pommes frites i burgerbaren i Storegade. Screendump: Google Maps
Asger Nielsen har overtaget City Burger i Skærbæk. Den 19. april slog han dørene op til spisestedet og et nyt menukort.

SKÆRBÆK: Asger Nielsen har åbnet City Burger med virkning fra den 19. april.

Han overtog forretningen den 1. april af Tai Son Dang, og har siden brugt tiden på at lave et nyt menukort. Menukortet stemmer overens med de retter, der langes over disken i Asger Nielsens andet spisested Skibbro Kiosken i Tønder.

Fremover er der ikke asiatiske retter på kortet - til gengæld kan man få servet en pølse med knæk i, burgere, parisertoast og pommes frittes.

Annonce

Det er ikke tilfældigt, at den 61-årige forretningsejer nu har forretning i Skærbæk. Da han flyttede til egnen for i 2003, slog han sig med kæresten ned i Skærbæk, hvor parret boede det første års tid, før turen gik til Bredebro.

På de 12 måneder fik Asger Nielsen et positivt indtryk af Skærbæk, og han ser potentiale i de mange ting, der sker i byen lige nu.

Asger Nielsen kommer fremover til at dele sin arbejdstid mellem de to spisesteder Skibbro Kiosken i Tønder og City Burger i Skærbæk. Foto: Martin Franciere

- Det er en driftig handelsby med et flot Skærbækcenter som trækplaster, og nu kommer også Marsktårnet i udkanten af byen. Det kan ikke undgå at trækker flere turister til, siger Asger Nielsen, der foruden de to spisesteder også driver skobutik i Tønder.


Det er en driftig handelsby med et flot Skærbækcenter som trækplaster, og nu kommer også Marsktårnet i udkanten af byen. Det kan ikke undgå at trækker flere turister til

Asger Nielsen


Asger Nielsen er fynbo og oprindeligt uddannet møbelpolstrer. Han har arbejdet i en række vidt forskellige brancher. Han har blandt andet været kranfører og pædagogmedhjælper i en børnehave. I 20 år drev han en engelsk webshop med helsekostprodukter, men efter at være flyttet til Bredebro kastede han sig ud i forretningslivet med butikken Tønder Sko i Østergade. For godt et år siden overtog han forpagtningen af Skibbro Kiosken, og det går så godt, at han nu kaster sig ud i et nyt eventyr i Skærbæk.

Værsgo' en hotdog med brutale løg. Asger Nielsen serverer lune retter og burgere i City Burger. Foto: Martin Franciere

Asger Nielsen kommer til at dele sin arbejdstid mellem de to spisesteder. Til daglig vil det være Astrid Petersen, som er at finde i City Burger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Annonce