Annonce
Ugeavisen Tønder

Ballet for tumlinge: Tønder Kulturskole er klar med sæsonprogrammet

Tønder Kulturskole har et varieret tilbud indenfor musik, dans, teater og film på programmet. Arkivfoto: Betina Skjønnemand
Snart er det igen tid til at lære nyt, når et nyt år begynder på Tønder Kulturskole. Udover at lære at spille på et instrument, byder kulturskolen blandt andet også på ballet for de små.
Annonce

Tønder: En ny sæson står for døren hos Tønder Kulturskole. Her kan man få lov til at prøve kræfter med musik, billedkunst, ballet, teater eller film, prøve at producere musik eller måske gå i lære som forfatter.

Tønder Kulturskole har masser af tilbud, der primært retter sig mod børn og unge op til 25 år.

Annonce

Ballet for tumlinge

En af årets nyheder er et nyt bevægelsestiltag for de allermindste - nemlig Tumlingeballet for børn på tre-fire år.

- Vi fik faktisk en konkret forespørgsel på, hvorfor man først kunne gå til ballet, når man var fyldt seks år. Og så tænkte vi, at det da kunne være et fint alternativ til dem, der ikke lige ville gå til gymnastik. Og vi havde muligheden, så nu prøver vi det, fortæller projektkoordinator på Tønder Kulturskole, Lisbeth Hartz.

På det nye ballethold får de små via leg og små øvelser udviklet deres rytmiske og musikalske sans. På de to øvrige ballethold for børn mellem fem og ni år og holdet for børn fra 10 år og opefter, er der også ledige pladser.

Annonce

Flere nyheder på programmet

Tønder Kulturskole har dog flere nyheder på programmet for denne sæson.

Blandt andet et billedkunstkursus for unge fra 18 år og opefter. Her vil man have fokus på akvarel- og akrylmaling.

På Filmholdet for børn i 5. og 6. klasse koncentrerer man sig i år om at optage i green-screen studiet på kulturskolen, hvorefter man mixer filmoptagelserne med alle mulige baggrunde og tricks, så man får lavet nye sjove og fantasifulde film ud af det.

På forfatterlinjen er der to forskellige hold, hvor man kan lære at skrive. Hvis man er vild med Harry Potter, Ringenes Herre eller Skammerens datter, kan man på Fantasyholdet få redskaber til at skrive sine egne fantasyhistorier. På forfatterholdet 17+ skal man være 17 år eller derover for at deltage. Her får man forskellige redskaber til at skrive kreativt og arbejde med egne historier i forskellige genrer.


Vi fik faktisk en konkret forespørgsel på, hvorfor man først kunne gå til ballet, når man var fyldt seks år.

Lisbeth Hartz, projektkoordinator Tønder Kulturskole


Inden for musik er der endnu ledige pladser i soloundervisning i klaver, guitar, elbas og kontrabas. Derudover kan man som noget nyt få soloundervisning i musikproduktion, musikskabelse på computer. Der er desuden ledige pladser på Familiemusikholdet, hvor børn mellem et og fem år kan gå sammen med deres forældre.

På de to teaterhold fra 11 år og opefter kan man prøve kræfter med teaterimprovisation, teatersport, rollespil og skuespil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce