Annonce
Ugeavisen Tønder

Betina og Emma vil bekæmpe kattepine: Hjælper vilde katte ud af boligkvarter

Især ved boligerne i Æblehaven, der ligger tæt på stationen, har mange vilde kattekillinger slået sig ned. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
I Skærbæk forsøger to kvinder at hjælpe byens vilde katte ud af boligkvarterene og ind i skoven for at sikre dyrene et godt liv, og forhindre dem i at formere sig yderligere. Men det kræver meget arbejde - både tidsmæssigt og økonomisk.

SKÆRBÆK: Kattekillinger med bløde poter og små knurhår kan gå rent ind hos de fleste, men de er måske knapt så nuttede, når en mindre flok slår sig ned i dit skur. Det er, hvad der er sket i Æblehaven tæt ved stationen i Skærbæk.

Hvor mange killinger, der er, er svært at sige, for kattene er sky og pibler hele tiden frem og tilbage fra deres skjul. Emma Kjær Lind og Betina Vedgren har på et tidspunkt talt til 17, når de har fodret kattene.

For de to kvinder har fået en fælles mission. For det første vil de flytte kattene ud af boligkvarteret og op i den nærliggende skov. For det andet er målet en gang for alle at komme problemet med de vilde katte i byen til livs.

Annonce

- Prøv at forestille dig alle de her kattekillinger. Næste forår er de kønsmodne, og så får hunkattene killinger. De kan nå at få tre kuld på et år med omkring fire killinger i hvert kuld, og det er endda lidt lavt sat, siger Betina Vedgren, der selv har haft kat i mere end 40 år og desuden driver Betinas hjem for hitte-katte.

For at skaffe opbakning og donationer til projektet har de lavet facebookgruppen Hjælp vildt levende katte 6780 Skærbæk, der på en uge fik 75 medlemmer. Her har de blandt andet fået doneret tyve kilo foder.

- Jeg regner stærkt med, at jeg flytter tilbage til Skærbæk en dag, Der vil jeg gerne tilbage til en by, der ikke er overrendt af katte. Og så gør vi det jo for dyrenes skyld, siger Emma Kjær Lind, der er født og opvokset i byen, men i øjeblikket bor i Bredebro.

Betina Vedgren (tv) og Emma Kjær Lind (th) har kastet både tid og penge ind i projektet, men de har også fået en donationer gennem deres facebookgruppe "Hjælp vildt levende katte 6780 Skærbæk". Foto: Matilde Bøjlund Andersen.

Skal neutraliseres

For at sikre at kattepinen ikke vokser og vokser, så er det essentielt, at så mange katte som muligt bliver neutraliseret - altså enten kastreret eller steriliseret. Til det job har Emma Kjær Lind lavet en aftale med den private organisation Bjerregardkatzen, der drives af en tysk kvinde, der vil stå for at indfange kattene og tage dem til en dyrlæge.  Det sker til november, så man er sikker på, at kattene har fået det sidste kuld killinger for i år. Når kattene er neutraliseret, sættes de tilbage i naturen.

Allerede nu har de dog været nødt til at aflive tre kattekillinger, der havde navlebrok, for der er ikke uendeligt med ressourcer.

- Vi har aftalt og er enige om, at hvis nogle af kattene bliver syge, så skal de aflives. Vi bruger ikke penge på at gøre dem raske. Det er simpelthen fordi, vi i hvert fald nu her bliver nødt til at fokusere på, at de raske katte får et godt liv, siger Emma Kjær Lind.

Inden kattene blev flyttet over i skoven boede de i skuerne ved Æblehaven. Foto: Matilde Bøjlund Andersen.
Annonce

Kan ikke klare sig selv

Det er dog ikke bare sådan lige at flytte kattene til et nyt sted. For selvom navnet måske leder tankerne i en anden retning, så kan vildkatte ikke tage vare på sig selv og har brug for menneskers hjælp til at skaffe ly og mad.

Derfor har Emma Kjær Lind og Betina Vedgren arbejdet på højtryk for at skaffe både sove- og fodrehuse til kattenes nye hjem i skoven. Derudover har de købt seks foderdispensere til tørfoder, der automatisk hælder nyt mad i skålene, så der ikke skal fodres manuelt helt så ofte.

- I begyndelsen vil vi gerne gøre det meste selv, så vi lige kan danne os et indtryk af, hvor meget mad de spiser, og hvor tit der skal fyldes op. Men vi har faktisk allerede tre, der har meldt sig til, at de gerne vil hjælpe med at fodre, når den tid kommer, siger Emma Kjær Lind.

Tidligere på ugen begyndte de at fodre kattene det nye sted, og det virker til, at kattene er indforstået med det nye hjem. Betina Vedgren cykler dagligt forbi og giver dem vådfoder.

- Katte er jo ikke skadedyr, i hvert fald ikke i min bog. De er også gode til at holde mus og rotter nede. Så vi skal nok sørge for, at de får det godt, siger Betina Vedgren.

De regner med, at der skal bruges omkring 40 kilo foder om måneden. Der er som regel 15 kilo i en sæk, og de vil helst give kattene kvalitetsfoder, så prisen kommer hurtigt op på omkring 1000 kroner om måneden. Derudover vil der være løbende udgifter til dyrlæge, hvis kattene bliver syge.

Vilde katte

Kattens Værn estimerer, at der er 250.000 vilde katte i Danmark.

Selvom kattene ikke er tamme og lever i det fri, så kan de ikke klare sig selv, da de gennem de sidste mange tusind år er blevet tilpasset vores levestil som kæledyr. Særligt i de kolde måneder er de afhængige af hjælp for at overleve. da byttedyrene går i hi.

Tønder Kommune har ingen ordning for vilde katte. På kommunens hjemmeside opfodres borgerne til at kontakte Kattens Værn, hvis man er geneneret af herreløse eller vilde katte. Her gøres der samtidigt opmærksom på, at udgifter til indfangning og/eller aflivning af kattene er på egen regning.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Optimisme trods træg opstart for Fars Legestue

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Tønder Kommune invitere til borgertræf: Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Statens Serum Institut holder øje med spildevandet i Skærbæk og Tønder

Ugeavisen Tønder

Puljepenge til friplejehjemmet i Agerskov skal bruges på leg

Ugeavisen Tønder

Tønder by får sit eget lokalråd

Ugeavisen Tønder

Smag på Marsken: Tusindvis af gæster tog for sig af retterne

Ugeavisen Tønder

Vil snuse til noget nyt: Anette sætter Nobel Blomster i Toftlund til salg

Ugeavisen Tønder

Stafetten går videre til næste generation i sportsbutikken

Ugeavisen Tønder

Berømt bysbarn bliver centrum for foredragsrække

Midtsyd

Nyt projekt: Hjælp Toftlund arkiv med billeder af dit hus

Ugeavisen Tønder

Der kommer folk fra hele landet, når kreativiteten bliver sluppet løs i Tønderhallerne

Ugeavisen Tønder

Månedens Hverdagsflink: - Sonja er et fund

Ugeavisen Tønder

Tre måder at spise honning på

Ugeavisen Tønder

Høllevang fejrede 40 års fødselsdag

Ugeavisen Tønder

Der er kommet kulør på Havneby Torv

Ugeavisen Tønder

Klumme: Luk op – kig ud

Ugeavisen Tønder

Midtlandskoret har taget hul på ny sæson

Ugeavisen Tønder

Nyt samarbejde kan hjælpe flere udsatte børn til en aktiv fritid

Ugeavisen Tønder

Tredje halvleg: Vægttab på en sjov måde

Ugeavisen Tønder

Tre kvinder sætter skub i udviklingen af 100 år gammel forening

Ugeavisen Tønder

Alle frivillige inviteres til fest

Ugeavisen Tønder

Millionprojekt i Brede Å indvies

Ugeavisen Tønder

Huskedagen har brug for flere indsamlere

Annonce