Annonce
Ugeavisen Tønder

Bibliotek har planer om markant ombygning

Andrew Cranfield ønsker sig et ombygget børnebibliotek i Tønder. Arkivfoto: Tønder Kommune
Tønder Kommunes Biblioteker har et ønske om at ombygge børnebiblioteket i Tønder. Et bud på en pris er omkring 1,5 millioner kroner.
Annonce

Tønder: Hvis alt går som Tønder Kommunes Biblioteker ønsker, skal børnebiblioteket i Tønder have den helt store omgang.

I samarbejde med et indretningsfirma har biblioteket udarbejdet forslag til en ombygning og ny indretning, og der er lavet et foreløbigt budget.

Tidligere i år blev der lavet en ny strategi for biblioteket, hvor der er fokus på hovedpunkterne digital formidling, læseglæden og nærvær, og synlighed i biblioteksrummet.

- Der synes vi, der er mulighed for at indrette et noget mere både fleksibelt og lærerigt børnebibliotek, fortæller biblioteksleder Andrew Cranfield.

Genåbning

Biblioteket i Tønder genåbner på mandag. Det oplyser biblioteket på Facebook.

Der vil være åbent for lån og aflevering af bøger - og man kan reservere bøger fra andre biblioteker igen.

Bibliotekerne i Toftlund, Løgumkloster og Skærbæk er endnu ikke klar til at genåbne.

Kommunens fire biblioteker har været lukkede på grund af coronakrisen siden 12. marts.
Annonce

Ikke et legerum

Blandt planerne er et læsehjørne inspireret af Schackenborg Slot, og det er meningen, at flere elementer skal pege mod lokalområdet.

- Noget af det, som også har været tanken bag hele det her arbejde, er, at rummet inspirerer til en forståelse af Tønders kultur, natur og historie, fortæller Andrew Cranfield, der slår fast, at man er i idéfasen.

Det er meningen, at indretningen i børnebiblioteket skal være fleksibel. Brugerne skal kunne se film og optræde på en scene, og så vil man gerne inspirere til læsning med touchskærme eller storskærme.

- Så det er her er ikke et legerum. Det er et rum til fordybelse og læsning, hvor der et element af leg og opdagelse i det, fortæller Andrew Cranfield.

Der er som nævnt lavet et foreløbigt budget.

- Det her, det er vores ønsker, og det er ikke blevet politisk behandlet på nogen måde, så de her tal kan godt ændre sig, men vi kigger nok på noget, der ligner en halvanden million, fortæller bibliotekslederen, der vurderer, at biblioteket muligvis skal ud at skaffe fondsmidler til den store ombygning.

Hans håb er, at et ombygget og nyindrettet børnebibliotek kan stå klar i løbet af 2022.

Annonce

Udskudt

Det var meningen, at biblioteket i sidste uge skulle have præsenteret børnebiblioteks-planerne for kultur- og fritidsudvalget. Mødet blev dog udskudt til juni.

Kultur- og fritidudvalget skal forholde sig til bibliotekets planer, og indstillingen fra kommunens direktør på området var til majmødet, at biblioteksforslaget sendes videre til budgetforhandlingerne senere på året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce