Annonce
Ugeavisen Tønder

Biblioteket tilbyder en broget palette af tilbud

Anne Eriksen og Ahmad Joumaa mener, at biblioteket er meget mere end et sted, hvor man kan låne bøger. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Tønder Bibliotek er andet og mere end bøger. Biblioteket har udviklet sig til et sammensurium af tilbud, hvor blandt andet hygge, samvær og studiemiljø nu spiller en vigtig rolle.

Annonce

Tønder: Biblioteket er for bogorme, filmelskere, videbegærlige og hyggeonkler. Og så alle os andre. For biblioteket er for alle.

Biblioteket har forandret sig, og det er efterhånden mange år siden, at biblioteket kun var et sted, hvor man kunne låne bøger. Mange har allerede fået øjnene op for de muligheder, som biblioteket nu tilbyder, men der er fortsat en del, som bliver overrasket over det store udvalg at tilbud, som bibliotekerne har i dag.

- Det er mit indtryk, at der efterhånden er kommet mere og mere opmærksomhed omkring, hvad bibliotekerne kan tilbyde. Men der er stadig mange, der for eksempel kan finde på at spørge om, hvor mange bøger, de må låne, fortæller Teamleder i Børn, Unge og Kultur i Tønder Kommune, Anne Eriksen.

Hun fortæller, at vi kan være stolte af vores biblioteksvæsen.

- Jeg ved, at der er mange folk i udlandet, der kigger misundeligt på vores måde at drive biblioteker på. Fordi vi drives af offentlige midler, så tilbyder vi langt mere public service, end bibliotekerne gør i andre lande, fortsætter Anne Eriksen.

- Jeg ved, at der er mange folk i udlandet, der kigger misundeligt på vores måde at drive biblioteker på.

Anne Eriksen, Teamleder Børn, Unge og Kultur
Tønder Bibliotek skal være et sted, hvor der er rart af være. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Et frirum

Hun er specielt begejstret for, at bibliotekerne er blevet et sted, hvor man kan mødes og opholde sig.

- Biblioteket er blevet et sted, hvor vi tilbyder et ikke-kommercielt rum, som man kan opholde sig i. Og det er en vigtig del af vores opgave. At stille rum til rådighed for, at man kan mødes, snakke og opholde sig, siger Anne Eriksen.

Det er projekleder Ahmad Joumaa, der er tilknyttet Tønder Bibliotek som kulturformidler på nogle integrationsprojekter, enig i.

- Biblioteket i dag er blevet meget mere til et kultur- og forsamlingshus, end det var før. Biblioteket forandrer sig med tiden, og det skal det også, siger han.

På biblioteket er der masser af muligheder for at sætte sig ned og nyde stilheden og en god bog. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder Bibliotek arrangerer også workshops og foredrag som en del af deres faste tilbud til brugerne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce