Annonce
Ugeavisen Tønder

Ble, bøvs og baby: Biografen i Tønder havde baby-bio på plakaten

De "almindelige" regler i biografen var sat lidt på standby. Denne formiddag var det tilladt at kravle på gulvet, og lyden var skruet lidt ned, så den også var tålelig for ører i baby-størrelse. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tirsdag formiddag var over 40 babyer og deres forældre i biografen i Tønder. Et nyt tiltag så dagens lys, og initiativet fik stor opbakning.
Annonce

Tønder: Der var besøgsrekord i en af salene i Biografen 1-2 i Tønder tirsdag formiddag. Der er plads til lidt over 50 i salen, men denne formiddag var der næsten dobbelt op.

Omkring 45 forældre havde nemlig taget deres babyer med i biografen for at støtte op om det nye initiativ med baby-bio. Og for at se en god film, naturligvis.

- Det med at komme ud af huset og gå i biografen klokken 19.30, det passer bare ikke ind i livet med en baby. Det er jo lige på det tidspunkt, hvor vi gør klar til natten, så det er ikke her, vi rykker ud af huset. Men det her initiativ, det er fedt. Så kommer vi lidt ud, fortæller Karina Bruhn, der har taget sønnen Magnus på knap fem måneder med i biografen. Hun har dog også sørget for voksenselskab.

- Vi er her med mødregruppen, hvor vi er seks, lyder det videre.

Allerede mens jeg var på barsel med mit første barn, tænkte jeg på, at det kunne være en god idé.

Marianne Roued.

Annonce

God ro - og lidt kaos

Inden filmens start er biografens foyer fyldt godt op med barnevogne, og mødre, der lige skal give den sidste ammetår eller have indstillet babyalarmen.

For biografejer, Frank Christensen Knudsen, er baby-bio allerede en succes, og han har besluttet at gentage initiativet.

- Det er helt fantastisk så god opbakning, der er, konstaterer han.

Selvom der er omkring 40 babyer samlet på ét sted, så er der overraskende roligt. Alle forældre lader til at have helt styr på babyerne, og der er kun en enkelt eller to, der i ny og næ græder en smule. Så selvom det kan virke kaotisk med masser af barnevogne, barneseler, bleer, sutter og babyalarmer, så er der en afslappet og hyggelig stemning denne formiddag i biografen.

Annonce

En mors idé

Det er ikke Frank Christensen Knudsen, der kan bryste sig af at være kommet på den gode idé at invitere babyer en tur i biografen. Faktisk kommer idéen fra andre biografer rundt omkring i landet. I Tønder var det dog Marianne Roued, der kontaktede Frank Christensen Knudsen og foreslog, at Tønder også skulle have baby-bio.

- Jeg er her med Mikkel på to måneder, og han er mit tredje barn. Allerede mens jeg var på barsel med mit første barn, tænkte jeg på, at det kunne være en god idé. Så jeg har endelig fået mig taget sammen til at ringe herned, og heldigvis var de med på idéen, forklarer Marianne Roued.

Hun håber, at de baby-bio kan være med til at skabe lidt mere kontakt blandt forældre på barsel.

- Det er vildt, at vi er så mange. Og jeg tænker, det kunne være rigtig dejligt, hvis vi kunne mødes jævnligt. Det behøver ikke være baby-bio hver gang. Det kan jo også være en gåtur eller et eller andet andet arrangement. Jeg synes bare, det er dejligt at have kontakt til så mange småbørnsforældre, konstaterer hun.

Frank Christensen Knudsen er i hvert fald overtalt til igen at sætte baby-bio på plakaten.

- Jeg regner med, at det bliver cirka en gang om måneden. Der skal også lige være en film, der er egnet til målgruppen. Men det kommer helt sikkert igen, lover han.

Der var fyldt - og næsten dobbelt op - i biografen i Tønder, da der tirsdag blev inviteret til baby-bio. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Marianne Roued er kvinden bag opkaldet til biografen, der førte til, at baby-bio nu også kan opleves i Tønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Der var tid til en god snak, inden filmen startede. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Foyeren i biografen i Tønder var godt fyldt op af barnevogne tirsdag formiddag. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder biograf holder babybio for første gang. Omkring 50 billetter er solgt - fuldt hus. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder biograf holder babybio for første gang. Omkring 50 billetter er solgt - fuldt hus. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder biograf holder babybio for første gang. Omkring 50 billetter er solgt - fuldt hus. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Tønder biograf holder babybio for første gang. Omkring 50 billetter er solgt - fuldt hus. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce