Annonce
Ugeavisen Tønder

Corona har fået flere til at strikke

Kirsten Andersen er indehaver af garn, strik og hæklebutikken Hobby Sy & Strik i Tønder.
Flere har fået strikkepindene mellem hænderne under corona-epidemien. Det oplever de også i Hobby Sy & Strik i Tønder.

TØNDER: To pinde og en rulle garn kan i kyndige hænder på nærmest magisk vis hoppe fra den ene pind til den anden og resultere i alverdens kreationer. Før i tiden forbandt mange muligvis strikketøjet med den ældre generation, men de seneste par år er også andre aldersgrupper hoppet med på trenden. For det er blevet moderne at strikke, også hos de unge.

Det oplever man også hos Hobby Sy & Strik i Tønder.

- Rigtig mange er kommet godt i gang med at strikke - også mange unge. Det seneste år har coronasituationen sikkert også været en af grundene til, at flere er begyndt, da mange har sidder derhjemme, mens de har været på arbejde eller i skole, siger indehaveren af butikken, Kirsten Andersen.

Annonce

Selvom samfundet hele tiden kommer en smule tættere på det normale, så både tror og håber hun på, at de nye strikkere holder fast i deres pinde.

- Jeg tror, at dem, der er startet under corona, bliver ved. Det er ofte sådan med strikkere, at når de er ved at nå til vejs ende med et projekt, så er de allerede i gang med at finde på det næste. Så jeg håber da, at de bliver ved, siger Kirsten Andersen.

Kirsten Andersen er indehaver af garn, strik og hæklebutikken Hobby Sy & Strik i Tønder.

YouTube er vejen frem

En af grundene til, at de unge de seneste par år i højere grad er begyndt at strikke igen, er ifølge Kirsten Andersen PetiteKnit - en dansk onlinevirksomhed, der siden 2016 har udviklet og solgt strikkeopskrifter, der særligt har fokus på moderne designs og at være letforståelige.

- Petite er nok også en af dem, der har fået de unge med på strikkeholdet. Hun er god til at lave simple opskrifter. For eksempel har hun en sweater, der hedder ”Ingen dikkedarer”, og navnet siger det hele, for det er bare at strikke derudaf, siger Kirsten Andersen.


Petite er nok også en af dem, der har fået de unge med på strikkeholdet. Hun er god til at lave simple opskrifter. For eksempel har hun en sweater, der hedder ”Ingen dikkedarer”, og navnet siger det hele, for det er bare at strikke derudaf

Kirsten Andersen


Derudover så har den teknologiske udvikling også gjort det nemmere for folk at finde hjælp, når et projekt går i hårdknude. For selvom Kirsten Andersen altid er klar til at hjælpe sine kunder både før og under strikkeprojektet, så kan de med de mange tusind videoer på YouTube også hjælpe sig selv hjemme fra sofaen.

-Jeg gør det også selv indimellem, hvis jeg ikke lige kan huske, hvordan man gør, eller hvis jeg skal se, om der er en smartere måde at gøre det på. Her er de unge også stærke, for de ved, hvordan man kommer derind, og hvor man finder det, siger Kirsten Andersen.

Den måde, som folk søger inspiration på, har også ændret sig med tiden.

- Der er begyndt at være flere, der kommer med et billede. Enten et de har fundet på nettet, eller et de har taget af en trøje i en butik. Der kan det godt være svært at hjælpe dem med et mønster, men det er jo også der, det ofte bliver sjovt, siger Kirsten Andersen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nummer 1: Vind, Strøm, Hjerte, Hus, Får

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Ugeavisen Tønder

Friluftsbadene er klar til sommer

Ugeavisen Tønder

Ursula har altid engageret sig aktivt i demokratiet: Nu er hun ny klummeskribent i Ugeavisen

Ugeavisen Tønder

Efter hård nedrykning: Fodbold-flagskib har fundet en ny sportschef

Ugeavisen Tønder

Nu kan du handle i Bilka - i Tønder

Ugeavisen Tønder

Voksede op blandt brandmænd: Nu er de det selv

Ugeavisen Tønder

Klummeskribent bygger både og spiller musik

Ugeavisen Tønder

Pølsemagerens bedste bud på en gourmet hotdog

Ugeavisen Tønder

Citychef begejstret over længere åbningstider og udfasning af mundbind

Ugeavisen Tønder

Fra købmandsgård over museum til arkiv og udstilling

Ugeavisen Tønder

Over 200 børn var på madskole i Højer: - Hvad er en stavblender?

Ugeavisen Tønder

DM i skak: De lokale deltagere klarede sig over forventning

Ugeavisen Tønder

Grillsæsonen har ramt Danmark: Det kan mærkes i Højer

Ugeavisen Tønder

Skærbæk afholder fredagshygge

Ugeavisen Tønder

Det er her, musikken spiller: Tønder Festival indstifter Hall of Fame

Ugeavisen Tønder

Sol og smagsprøver: Fødevarehuset i Tønder er åbnet

Ugeavisen Tønder

Klumme: Man kan det, når man gør det

Ugeavisen Tønder

Thorsten hader at have ryggen fri

Annonce