Annonce
Ugeavisen Tønder

Da det kostede 5 kroner at gå til håndbold

Sparta Idrætsforening fejrede sit 50-års jubilæum i den forgangne weekend. Foreningen blev grundlagt i 1971. Her tre medlemmer af bestyrelsen: Fra venstre Tine Konstmann Møller (sekretær), Irene Jacobsen (kasserer) og Niels Schmidt (næstformand).
Selvom Sparta Idrætsforenings medlemstal er langt fra storhedstiden, så har forening en vigtig betydning for lokalsamfundet i Døstrup. Det vidner klubbens 50-års jubilæum om, mener bestyrelsen.

DØSTRUP: I 1971 blev den første e-mail sendt mellem to computere, schweiziske kvinder fik stemmeret og lidt mere lokalt slog Døstrup Idrætsforening og Døstrup Ungdomsforening pjalterne sammen og dannede dermed Sparta Idrætsforening. Det skete den 25. marts i Døstrup forsamlingshus.

I weekenden fejrede foreningen sit 50-års jubilæum.

- Jeg ser det egentlig mere som en takke-fest end en jubilæumsfest. En tak til alle vores frivillige og instruktører, der lægger så mange timer i det, siger Niels Schmidt, der er næstformand i foreningen.

Annonce

Er man nogenlunde til hovedregning, så vil man måske studse over tallene. 1971 til 2022 - det er da 51 år. Og det er ganske rigtigt, men ligesom så meget andet, blev jubilæet udskudt et år på grund af coronapandemien.

I dag har klubben to udendørs skydebaner. En på 50 meter og en på 200 meter. De ligger i foreningens klublokale på Landevejen 77A. Privatfoto.

Storhedstiden

Navnet Sparta Idrætsforening blev bestemt ved afstemning af bestyrelsen, der også vedtog, at det skulle koste børn 5 kroner at gå til håndbold om sommeren og 15 kroner for vintersæsonen. De voksne måtte slippe henholdsvis 25 og 35 kroner.

Tilbage i 70'erne var Sparta Idrætsforening en stor klub med et medlemstal på 840. Sidst kasserer Irene Jacobsen indberettede tal var det 97, hvor skydning står for en stor del af medlemmerne, men der er også gymnastik, parai-dræt, badminton og crossfit. Til de nuværende medlemstal hører sig dog, at ikke alle aktiviteter tæller med.

I storhedstiden kunne man både gå til håndbold, fodbold og svømning i foreningen - idrætsgrene der siden er blevet nedlagt eller er fortsat i deres egne foreninger.

- Svømning alene havde over 200 medlemmer. Men de blev opdelt til Skærbæk Svømmeklub, fordi de ville fokusere på konkurrencesvømning. Der har vi jo altid været breddeidræt og ikke elite, fortæller næstformanden.

Og generelt er der bare kommet flere tilbud til både unge- og voksne, må foreningen konkludere.

- I dag er der så mange ting, som man kan gå til og dyrke, så måske handler det om at finde sin niche, siger Irene Jacobsen.

- Og så er det vigtigt at have ildsjælene med. Det er dem, der driver værket, supplerer Niels Schmidt.

Sådan var toiletforholdene i det gamle klubhus. I dag har man fået træk og slip. Privatfoto.
Annonce

Mange kontaktflader

Men selvom klubben antalsmæssigt er langt fra tidligere tider, er bestyrelsen enig om, at det er vigtigt fortsat at have en lokal idrætsforening.

- Døstrup er jo glade for, at der stadig er noget, man kan gå til. Hvis foreningen kan blive 50 år, så er det jo et tegn på, at det er vigtigt, at den er her. Jeg tænker også på de ældre, at det er vigtigt for dem, at de har noget at gå til lokalt, så de ikke behøver at være afhængige af en bil, siger Tine Konstmann Møller, der med sine tre år som sekretær i bestyrelsen, er et af de nyere ansigter.

Døstrup er jo glade for, at der stadig er noget, man kan gå til. Hvis foreningen kan blive 50 år, så er det jo et tegn på, at det er vigtigt, at den er her.

Tine Konstmann Møller, sekretær Sparta Idrætsforening

Næstformand Niels Schmidt, har selv været en del af Sparta Idrætsforenings bestyrelse i over halvdelen af dens levetid. Da han første gang blev valgt ind, vat det som formand, og den første opgave blev at planlægge 25-års jubilæumsfesten.

- Det, der driver mig, er, at man får så mange kontaktflader. Da jeg kom i bestyrelsen for 26 år siden, blev min gamle klassekammerat valgt som kasserer, og ham havde jeg ellers ikke set siden skolen. Og til skydning, der handler det jo 20 procent om sport, og 80 procent om det sociale, så det fylder meget, siger han.

Annonce
Ugeavisen Tønder

Fint besøg på Tønder Gymnasium

Annonce
Ugeavisen Tønder

Jobcenter Tønder er klar med ny jobdating

Annonce
Ugeavisen Tønder

Ny rådgiver

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Jimmy og Rikke fik inspiration til at lave bolsjer på YouTube: Nu lever de af at sælge håndlavede bland-selv-bolsjer

Ugeavisen Tønder

Uldspinderi på vej mod genåbning og starter med en efterlysning

Ugeavisen Tønder

Ringridning: Gæsterne stod tæt mens der var langt mellem hestene

Ugeavisen Tønder

Klumme: En del af noget større

Ugeavisen Tønder

Bliv klogere på Løgumklosterkniplinger på ny udstilling

Ugeavisen Tønder

40-års jubilar: - Jeg har aldrig rigtig tænkt, at jeg skulle noget andet

Erhverv

Én er blevet til to i Blomsterbinderiet: Rikke er blomstret op efter sygdomsplaget tid

Ugeavisen Tønder

Skærbækcenteret vil have dig med på råd

Ugeavisen Tønder

Jeg anbefaler: 50 kroner for 250 gram kartofler

Annonce