Annonce
Ugeavisen Tønder

Drive-in-bio tankede op på hyggen

Bilerne blev placeret, så alle havde frit udsyn til den store skærm. Foto: Betina Skjønnemand
Onsdag aften blev festivalpladsen i Tønder indtaget af stribevis af biler. Anledningen var, at Jysk Fynske Medier og Sydbank havde inviteret til drive-in-bio.
Annonce

Tønder: Der var tale om hygge på højt plan, sammen hver for sig, da JyskFynske Medier (JFM) og Sydbank onsdag aften inviterede til drive-in-bio på festivalpladsen i Tønder.

Biografsæderne var byttet ud med bilsæder, men det gjorde det bestemt ikke mindre hyggeligt, og det var tydeligt, at der var tanket op til et par timers filmhygge. Bilerne bugnede af dyner, kaffe, is, rigeligt med godter, og enkelte havde også taget en flaske rødvin med - til de i bilen, der ikke skulle køre hjem, naturligvis.

Der var gjort plads til 120 biler på pladsen foran det kæmpestore lærred, hvor filmen Jagtsæson blev vist. I bilerne kunne lyden høres via bilradioen, og initiativet faldt i god jord.

- Vi manglede noget at lave, og vi har prøvet det for nyligt i Rødekro, så vi tænkte, at vi ville da gerne være med. Det er da hyggeligt, lød det fra det unge kærestepar Mikkel Møller og Camilla Festersen fra Tønder.

Også familien Hoeg med far, mor - Jesper og Jette, og to de tvillingepiger Lærke og Mathilde fra Øster Højst var på plads i bilen foran lærredet. Udover masser af dyner, så var der også tanket op med lækker is fra den lokale McDonalds.

- Vi har glædet os helt vildt. Det er første gang, vi skal prøve en drive-in, og det er da en genial idé. lød det samstemmende fra bilen.

Overalt, hvor vi kommer, er interessen for at deltage massiv.

Benny Henriksen, JFMs eventgruppe

Annonce

Afprøvet koncept

En håndfuld hjælpere i gule refleksveste sørgede for, at alle biler blev vist hen på en fornuftig plads, så alle havde frit udsyn til lærredet, og så der var styr på sikkerheden. Samtidig var der tid til en hyggelig snak med de mange glade drive-in-gæster.

Benny Henriksen fra Skala FM/JFM styrede de frivillige hjælpere og hele setuppet på festivalpladsen.

- Det er slet ikke et nyt koncept. Vi har arrangeret det flere gange i andre byer allerede sidste år. Men det er første gang, at vi får tingene op at stå så hurtigt, som det har været tilfældet her, forklarede Benny Henriksen, og fortsatte:

- Vi er på en lille turné til 11 byer her i maj, og Tønder er nummer fire på listen. Så der er rigtig travlt, men nu har vi efterhånden styr på konceptet. Vi synes, vi ville arrangere lidt til glæde for folk i den her tid, og Sydbank var heldigvis med på ideeń. Og det falder bestemt i god jord. Overalt, hvor vi kommer, er interessen for at deltage massiv, fortalte Benny Henriksen.

Alle billetter, som enten kunne vindes i radioen, eller downloades på nettet efter først til mølle-princippet, blev da også revet væk i løbet af få timer i Tønder.

Arrangementet trak mange til. Alle billetter - og dermed 120 biler - var reserveret til en plads på festivalpladsen. Foto: Betina Skjønnemand
Sydbank og Jysk Fynske Medier havde i samarbejde inviteret til denne film-oplevelse. Foto: Betina Skjønnemand
Vejret viste sig fra den smukke side. En lille regnbyge fik endda regnbuen frem. Foto: Betina Skjønnemand
Mikkel Møller og Camilla Festersen fra Tønder var blandt de mange, der valgte at tage mod tilbuddet om gratis drive-in. Foto: Betina Skjønnemand
Frivillige hjælpere var trukket i de gule refleksveste og sørgede for, at alt forløb i god ro og orden. Foto: Betina Skjønnemand
Formand for Tønder Handelsstandsforening, Anders Jacobsen, var også blandt drive-in-gæsterne onsdag aften. Foto: Betina Skjønnemand
Der er guld for enden af regnbuen - og drive-in-bio på festivalpladsen. Foto: Betina Skjønnemand
Familien Hoeg fra Øster Højst var helt klar til drive-in-bio. Foto: Betina Skjønnemand
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce