Annonce
Ugeavisen Tønder

Efter mindre end en uge: Cafe Elizabeth i Tønder drejer nøglen om

Sådan så de store vinduer ind til den nye Tønder-restaurant Cafe Elizabeth ud mandag; alt var dækket af brunt papir. Forklaringen er enkel: efter mindre end en uge, er cafeen lukket. Foto: Martin Franciere
Cafe Elizabeth på det markante Tønderhjørne Østergade/Torvet er lukket. Det sker mindre end en uge efter den nyrenoverede restaurant åbnede.
Annonce

TØNDER: Der er formentlig mange forbipasserende, der har undret sig over, at vinduerne til Tønders nye, store restaurantkompleks Cafe Elizabeth på hjørnet ved Torvet, i de seneste par dage har været mørkelagt af brunt afdækningspapir.

Forklaringen er enkel; efter mindre end uges åbning, har cafe-ejeren, Elizabeth Madrid, måttet dreje nøglen.

- Hun har smidt håndklædet i ringen. Hun kan ikke klare det - det er alt for stort.

Sådan lyder den korte forklaring på lukningen ifølge Ejnar Skriver, der er tæt på ejerkredsen bag den ejendom, cafeen ligger i. Lukningen sker med baggrund i det, han kalder 'personlige forhold' og mere end det kan Ejnar Skriver ikke oplyse.

Sidste år købte Mikkel Ro Larsen og Henning Skriver sammen bygningen, der indtil da rummede blandt andet Café Kridt. Sammen investerede duoen stort i en omfattende renovering, der endnu ikke er færdig. Således står hele førstesalen stadig uberørt, og der har floreret rygter om, at førstesalen skulle indrettes til hotel eller med lejligheder.

Lukningen af Cafe Elizabeth kommer som en lidt af overraskelse mindre end en uge efter åbningen, som fandt officielt sted i sidste uge.

Fra artiklen

Annonce

Søger forpagter

Hele den omfattende ombygning har været tæt fulgt af Ejnar Skriver, der var ansat som projektleder på byggeprojektet. Han kunne forrige weekend konstatere, at den gule farve på facaden skal have endnu et lag. Arbejdet nåede ikke engang at komme i gang, før Elizabeth Madrid altså kastede håndklædet i ringen.

Lukningen af Cafe Elizabeth kommer som en lidt af overraskelse mindre end en uge efter åbningen, som fandt officielt sted i sidste uge.

Der var ellers lagt op til det helt store på det markante hjørne, efter den gennemgribende restaurerings-tur, og onsdag den 3. juni stod det hele klar med stort restaurationslokale med a la carte servering, selvstændig isbar og planer om en krostue. Men nu er det hele sat på hold, og Ejnar Skriver ved ikke, hvornår og hvem der skal tage over efter Elizabeth Madrid.

- Vi er nødt til at lave en opgørelse, vi kan ikke bare sådan lige starte op. Men der kan da godt gå fjorten dage, siger Ejnar Skriver, som ikke kan oplyse om eventuelt nye forpagtere.

Det var mandag eftermiddag ikke muligt at få en kommentar fra Elizabeth Madrid.

Sådan så de store vinduer ind til den nye Tønder-restaurant Cafe Elizabeth ud mandag; alt var dækket af brunt papir. Forklaringen er enkel; efter mindre end en uge, er cafeen lukket. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce