Annonce
Ugeavisen Tønder

Elever har plantet 115 sten med budskaber i Tønder

Det er sten som dem her, at 9. klassen fra Marieskolen i Tønder har sat op over hele byen. Den her står på Torvet i Tønder. Foto: Mathies Dalsgaard
9. klasse fra Marieskolen i Tønder har som en del af deres hjemmeundervisning malet 115 sten. De er nu blevet sat op rundt omkring i Tønder for at sprede glæde i en svær coronatid blandt borgerne.
Annonce

Tønder: Sidste dag inden vinterferien gik en 9. klasse fra Marieskolen i Tønder på gaden, som en del af deres hjemmeundervisning. Med sig havde de 115 nymalede sten med forskellige budskaber, som har til formål at opmuntre byens befolkning i en ellers trist og grå coronatid.

På stenene er der blandt andet malet sætninger i forskellige farver med sætninger som "Du er sej", "Du er ikke alene" og "Vi står sammen hver for sig".


- Vi vil gerne sende et budskab til borgerne om, at vi her i Danmark står sammen i kampen mod corona. Det er også et budskab om, at der er lys for enden af tunellen,

Klaus Simonsen


De mange sten er blevet placeret på centrale steder og pladser rundt omkring i Tønder, ligesom der også er blevet placeret nogle i Møgeltønder og Løgumkloster. Det er Klaus Simonsen, som til daglig både er klasse- og religionslærer for 9. klassen, som har stået for tiltaget.

- Vi vil gerne sende et budskab til borgerne om, at vi her i Danmark står sammen i kampen mod corona. Det er også et budskab om, at der er lys for enden af tunellen, siger han.

Annonce

Handler om næstekærlighed

For Klaus Sørensen er de mange sten med forskellige positive sætninger overordnet set et budskab om næstekærlighed, som han også har undervist sin 9. klasse om i religionstimerne.

- I skolen har vi beskæftiget os med blandt andet næstekærlighed. Det her handler om at give folk et håb om, at vi nok skal komme godt i gennem det her. Vi indgyder til håb, og at vi ikke må give op i en svær tid, siger han.

Hver elev i klassen skulle male fire forskellige sten med budskaber. Stenene har eleverne selv fundet, og de er på størrelse med en håndflade. En opgave, som eleverne har gået meget op i.

- Det har været dejligt at se, at de er gået til opgaven med stor entusiasme. Det har måske været et afbræk fra den hjemmeundervisning, som de har haft på det seneste, siger Klaus Simonsen.

Stenene er ikke så store, men religionslæreren er sikker på, at de nok skal blive set af borgerne.

- Der ligger så mange sten rundt omkring i byen på Torvet eller i gågaden. Det er jeg ret sikker på, at nogen vil opdage før eller siden, siger Klaus Simonsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce