Annonce
Ugeavisen Tønder

En flænge i himlen

Line Damm Krogh kommer fra Rørkær. Hun er 25 år og læser en kandidat med centralfag i engelsk og sidefag i dansk i Odense. Hun har det sidste halve år været i praktik ved Schweizerhalle og Tønder Bibliotek, hvor hun nu fortsætter som studentermedhjælper. Pressefoto
Line Damm Krogh fra Tønder Bibliotek anmelder her bogen En flænge i himlen af John Green.
Annonce

Anmeldelse: Er der noget jeg elsker, så er det at reflektere over tilværelsen på både godt og ondt. Det gør man ofte bedst gennem en god bog. Jeg har, siden jeg begyndte at læse, foretrukket bogen fremfor fjernsynet, selvom jeg nu ellers også sætter pris på en god tv-serie eller film. Jeg elsker at læse og leve mig ind i en anden verden, der kan udvide min horisont, give mig andre perspektiver og dermed udvikle mig selv.

Når jeg læser John Greens ungdomsroman, En flænge i himlen, er det netop det at reflektere, jeg får lov til. Det er romaner som denne, jeg kalder en page-turner. Jeg har efterhånden læst den mange gange, og hver gang jeg tager den frem, skal man tvinge den ud af hænderne på mig, før jeg giver slip igen.

For nogle år siden eksploderede romanens filmatisering i medierne og var på alles læber. Det forstår man godt, når man læser den.

Ligegyldigt hvor mange gange jeg læser den, hvor mange gange jeg ser filmen, og hvor godt jeg efterhånden kender historien, fanger den mig stadig siden dens første udgivelse i 2012.

Annonce

Gribende historie

Romanen handler om en 17-årig pige, Hazel Grace, der lider af lungekræft. Hun har været syg, siden hun var 13, og der findes ikke en kur, der kan helbrede hende, men derimod kun medicin, der kan bremse sygdommen. Som alle andre på hendes alder, bokser hun med almindelige teenage-problemer, samtidig med at skulle leve med kræften. Hun finder livet svært og ensformigt, men har accepteret sin tilværelse som døende.

Hendes bedste venner er hendes mor og far, der gør alt de kan, for at hun skal have det så godt og nemt som muligt. Hun gider ikke være social, for, som hun selv siger, så ender hun bare med at såre nogen, fordi hun skal dø. Og sådan har hun haft det, lige indtil hun møder unge Augustus Waters i en selvhjælpsgruppe for kræftramte. Augustus, eller Gus, er en flot fyr, som med det samme fanger Hazels øje, og hun hans. Hurtigt bliver de to tætte. De ender i en jagt på svar på deres fælles yndlingsroman i Amsterdam. Samtidig følger man deres konstante uundgåelige møder med kræftens konsekvenser. Sammen tager de læserne med på deres livsbekræftende, men også lidt sørgelige eventyr, hvor man ser deres forhold blomstre fra Indiana til Amsterdam og tilbage igen.

Romanen danner et anderledes billede af døden, og får mig gang på gang til at tænke over livet som døende, som jeg oplever gennem Hazel Grace, når jeg tager bogen frem. Den giver et alternativt perspektiv til dem, der ikke har haft døden tæt på.

Bogen blomstrer af kærlighed mellem de to unge hver gang den åbnes, og får mig til at grine, græde og giver endda også lidt af følelsen af, hvordan det må være at være dødeligt syg som ung.

Forfatteren, John Green, har skrevet flere andre ungdomsromaner, blandt andet Paper Towns, der også er blevet filmatiseret. Signaturen for hans romaner er, at han ser de unge i øjenhøjde, og tager dem og deres problemer alvorligt – uanset om det handler om kærlighed eller død.

Jeg har tænkt mig at reflektere over både den gode og onde tilværelse, og tager med på Hazels og Gus’ eventyrlige men vemodige rejse gennem sygdom og livet som ung, til mine dages ende. Denne ungdomsroman bliver aldrig for ung til mig.

Fortællingen kan lånes som bog, lydbog og film på biblioteket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce