Annonce
Ugeavisen Tønder

Energiske kvinder samlede Møgeltønder

Den afsluttende lysceremoni ved Møgeltønder knækker cancer tiltrak omkring 300 mennesker.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Fredag aften markerede en fælles gåtur og en lysceremoni afslutningen på Møgeltønder knækker cancer. Et forløb, der sendte over 145.000 kroner afsted til kampagnen Knæk Cancer.
Annonce

Møgeltønder: Omkring 300 mennesker var mødt op ved Møgeltønder Børnehus fredag aften for at være med til det sidste af i alt fem arrangementer i initiativet Møgeltønder knækker cancer.

Bag initiativet står tre kvinder fra Møgeltønder, Kathrin Gehrt, Mia Munch Frandsen og Mona Frederiksen.

Fredag aften kulminerede de mange timers frivillige arbejde.

- Det er helt overvældende med den store opbakning, vi har mødt. Her til aften (fredag red.) løb vi tør for grillpølser allerede klokken kvart over seks, og vi måtte have fat i vores lokale købmand for at få flere. Det har været et hårdt forløb, men det var ligesom om gåturen tog den værste stress. Nu kan vi slappe af og være stolte af, at vi har gjort det her sammen, lød det fra Mia Munch Frandsen.

Der blev skrevet personlige hilsener på de mange lysposer.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

En personlig historie

For Mona Frederiksen fra den afsluttende lysceremoni særligt rørende. Hun takkede fra scenen de mange fremmødte og sine to medarrangører.

- Det her, det var fra starten af min mission. Men jeg kunne ikke have gjort det uden de to her (Kathrin Gehrt og Mia Munch Frandsen red.), og selvfølgelig heller ikke uden jer. Vi skal stå sammen mod denne forbandede sygdom. Jeg mistede min mor til sygdommen i marts, så det her er for hende, lød det fra Mona Frederiksen, inden der blev holdt et minuts stilhed, og efterfølgende spillet musik af Kasper Buch og Heidi Klinge.

Annonce

Til København

De tre arrangører var tydeligvis - og forståeligt nok - trætte efter det lange forløb med de i alt fem arrangementer.

Heldigvis var der stadig energi tilbage hos de tre til, at de kunne tage til det store Knæk Cancer-show, der løb af stabelen i København - og i øvrigt blev sendt på tv - i lørdags.

- Det var helt vildt at opleve. Det var et meget intimt show, og vi sad helt oppe foran, tre pladser fra scenen. Jeg tror, der har været omkring 100 publikummer, så vi fik virkelig en unik oplevelse, fortæller Mia Munch Frandsen, da avisen fanger hende til en kommentar søndag.

I alt nåede initiativet at indsamle 145.557 kroner - et beløb, der langt oversteg forventningerne.

- Vi havde snakket om, at hvis vi kunne samle 50.000-60-000 kroner, så var det alle timer værd. Så det er virkelig et flot beløb, konstaterer Mia Munch Frandsen.

Hele Knæk Cancer-kampagnen endte med at samle 145.373.818 kroner ind til indsatsen mod kræft.

Mange valgte at tænde et lys i mørket for dem, der kæmper eller har kæmpet mod kræften. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Ingen gentagelse

De mange timer, og den store succes, betyder - måske lidt overraskende, at Kathrin Gehrt, Mia Munch Frandsen og Mona Frederiksen ikke umiddelbart har lyst til at gentage initiativet næste år.

- Lige nu er vi selvfølgelig trætte og mættede af indtryk. Men vi tænker, at hvis vi gør det igen, så kan det næsten kun skuffe, når man tænker på, hvor fantastisk, det har været i år. Så vi er ikke umiddelbart klar til at gentage successen, lyder det fra Mia Munch Frandsen.

11-årige Liva Rahn fra Løgumkloster havde taget sin mor og sin storesøster med til arangementet.Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Det var en rørende oplevelse at læse de mange personlige hilsener på de mange lysposer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Knæk cancer i Møgeltønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Knæk cancer i Møgeltønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Knæk cancer i Møgeltønder. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce