Annonce
Ugeavisen Tønder

Erhvervshus tilbyder råd og vejledning

Henrik Frandsen er formand for Erhvervshus Sydjylland. Han opfordrer virksomheder til at ringe ind og få råd og vejledning. Arkivfoto: André Thorup
Mange virksomheder har store udfordringer i forbindelse med nedlukningen af landet i et forsøg på at bremse spredningen af coronavirus. Erhvervshus Sydjylland sidder klar ved telefonen med råd og vejledning i den tilspidsede situation.
Annonce

Sydjylland: Mange virksomheder er kastet ud i en situation, der kan synes uoverskuelig, efter at myndighederne i sidste uge lukkede det meste af det danske samfund ned.

Det vil få store konsekvenser for de fleste - små som store virksomheder, og det kan være svært at overskue, hvad der er bedst at gøre i situationen. Måske kan Erhvervshuset Sydjylland, der ligger i Vojens, give en hjælpende hånd til de pressede virksomheder.

- Vi ved, at den her situation presser mange virksomhederne virkelig hårdt. Derfor det også vigtigt for os, at virksomhederne er opmærksomme på, at vi har dygtige rådgivere siddende parat ved telefonen til at hjælpe, fortæller formand for Erhvervshuset Sydjylland og borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen (V).

Han opfordrer virksomhederne til at ringe ind og få råd og vejledning i, hvordan de bedst håndterer krisen.

- Vores rådgivere tager selvfølgelig ikke ud til virksomhederne, men sidder klar med råd og vejledning ved telefonen. Så det skal man endelig benytte sig af, lyder det fra Henrik Frandsen.

Erhvervshus Sønderjylland

Erhvervshus Sydjylland dækker kommunerne Haderslev Kommune, Billund Kommune, Sønderborg Kommune, Tønder Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Aabenraa Kommune, Fredericia Kommune, Kolding Kommune, Vejle Kommune og Middelfart Kommune.

Erhvervshus Sydjylland tilbyder ydelser, som skal være nemt tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning. Vejledningen understøtter erhvervsudviklingen, og skal være med til at fremme produktivitet og konkurrenceevne i virksomhederne.

Erhvervshus Sydjylland kan kontaktes på telefon 41 88 66 00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce