Annonce
Ugeavisen Tønder

Et stærekasse-hotel er på vej i Sæd

Tre "stærekasser" til at overnatte i og en, der indeholder toilet og køkken er, hvad de kan se frem til på Byens Torv i Sæd. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Snart vil du kunne tilbringe natten i en stærekasse i Sæd. Tre hytter, der alle udformes som stærekasser, er lige nu undervejs på Byens Torv.
Annonce

Sæd: Har du altid haft en drøm om at være fri som fuglen og få dit helt eget stærekassehotel?

Så kan din drøm nu - næsten - gå i opfyldelse, for i Sæd er de nu godt i gang med at bygge tre hytter på Byens Torv, der kan bruges til overnatning. Og helt i byens ånd, så bliver hytterne udformet som små stærekasser, som Sæd i forvejen er kendt for.

Projektet med de tre hytter er kommet i stand med penge fra Den Grønne Ordning, hvor en række lokale projekter er blevet finansieret med de penge, som lokalområdet har fået tildelt fra de omkringliggende vindmøller.

- Vi har fået tildelt omkring 900.000 kroner fra Den Grønne Ordning, og for de penge har vi blandt andet etableret Byens Torv, stisystem og infohytte, forklarer formand for Sæd/Ubjerg Lokalråd, Hanne Frisk.

Formand for Sæd/Ubjerg Lokalråd, Hanne Frisk, glæder sig til byggeprojektet er færdigt. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Tre og så en ekstra

I øjeblikket arbejder Michael Kallesen fra Kalle Balle Byg hårdt på at få rejst hytterne.

Der skal rejses i alt fire hytter. Tre, der skal bruges til overnatning, og så skal der bygges en hytte, der skal rumme toilet og et lille køkken, så man kan lave mad, når man overnatter i hytterne. Michael Kallesen står for alt træarbejdet med hytterne, mens vinduerne leveres af byens egen smed og ildsjæl, Jacob Lorenzen.

Hytterne er tiltænkt gæster udefra, der kommer på gennemrejse, men Lokalrådet håber ligeledes, at de lokale vil bruge hytterne, når de står færdige.

- Det bliver gratis for byens borgere at bruge og overnatte i hytterne. For andre kommer vi til at opkræve et symbolsk beløb - måske omkring 100 kroner for en hytte, der kan rumme to voksne og et par børn, lyder det videre fra Hanne Frisk.

Annonce

Bookingsystem på vej

Alt det praktiske omkring booking og udlejning af hytter er ikke på plads endnu. Men det kommer alt sammen.

- Vi skal selvfølgelig have styr på, hvem der bruger hytterne hvornår. Og der skal også gøres rent, og vi skal sørge for, at hytterne er klar til de gæster, der har booket dem, forklarer Hanne Frisk.

Hvis alt går vel, så kan hytterne nå at blive færdige, så der kan være overnattende gæster til Tønder Festival.

- Vi har ikke sat en officiel dato på, hvornår de skal stå færdige, men det ville da være fint, hvis vi kan nå det til festivalen, siger Hanne Frisk.

Det er Michael Kallesen fra Kalle Balle Byg,der har fået opgaven med at lave stærekasserne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Hyggelige hytter

De tre hytter har en grundplan på to gange to meter. Der er 2,2 meter til loftet, og på første sal er der 1,8 meter til kip.

- Det kommer også en træterrasse rundt om hver hytte, så man kan sidde udenfor, forklarer Michael Kallesen.

I underetagen vil der være bord og stole, og førstesalen kommer til at rumme nogle madrasser, man kan sove på. På førstesalen kan man ligeledes beundre udsigten og sol op- og nedgangen gennem to vinduer i hver side af hytten. Vinduerne bliver naturligvis runde, så det ligner indflyvningshullet i en stærekasse.

- Alle vinduer kommer at til at kunne åbne, så der også er styr på sikkerheden, forklarer Michael Kallesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce