Annonce
Ugeavisen Tønder

Fem råd til nybegynderen: Det skal du have styr på inden din første cykelferie

Hvad skal du huske at overveje inden du tager på cykelferie? Bliv klogere i listen her. Pressefoto: Danish Bike Hotels.
Skal din næste ferie foregå på to hjul for første gang? Så læs listen og find ud af, hvad der skal være styr på, inden du træder i pedalerne.

DANMARK: 13 procent af danskerne har været på ferie med mindst en overnatning, hvor man var ude at cykle, viser de nyeste tal for cykelturisme der stammer fra 2017. Hvis du endnu ikke har kastet dig over denne ferieform, så er der hjælp at hente. Cykelistforbundet har nemlig lavet en guide til cykelferie for begynder.

1 Den rigtige cykel

Lad os starte med det elementære for at være cykelturist. Du skal have en cykel. Men selvom der naturligvis findes et hav af cykelmodeller fra racercyklen til mountainbiken, der hver især har deres foretrukne terræn, så er det vigtigste ifølge Cykelistforbundet at du får indstillet styr og saddel korrekt.

2 Bagagen

En cykel kan have flere opbevaringsmuligheder såsom kurv og bagagebærer. Her kan du spænde din oppakning fast med elastikker. Ellers foreslår Cykelistforbundet, at du investerer i cykeltasker, der spændes fast forskellige steder på stellet af cyklen, og meget gerne de vandtætte af slagsen. På den måde når bagagen altid tør frem til ende destinationen, også når rytteren ikke gør.

3 Husk drikkedunken

Væske er vigtigt, især når du er aktiv på en cykelferie, men når du er på farten, kan der ind imellem være langt til næste vandhane. Sørg derfor for at have rigeligt med væske med og husk at tænke fremad, så du har væske nok til hele turen. Måske kører du igennem en by halvvejs på din rute, hvor der er mulighed for at fylde flasken op.

4 Vær beredt på punktering

Der findes næppe noget værre for en cykelturist end en punktering. Derfor anbefaler Cyklistforbundet, at du har værktøj med på turen. Det behøver ikke være den store værktøjskasse, faktisk kan du nå langt med unbrakonøgle, dækjern, pumpe, lappegrej og en ekstra slange. Så har du altid mulighed for at lappe cyklen eller efterspænde og justere.

5 Telt eller hotel?

Alt efter om du vælger den 100 procent naturlige oplevelse og overnatter i telt, eller i stedet søger mod hoteller som overnatningssted mellem dine destinationer, så vil pakkelisten naturligvis være forskellig. Vælger du sidstnævnte slipper du for lidt ekstra kilo på cyklen, men til gengæld er der penge at spare med teltløsningen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Ugeavisen Tønder

25-års jubilæum

Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Annonce