Annonce
Ugeavisen Tønder

Festival er aflyst - men vinen består

Selvom Tønder Festival er aflyst i år, kan man stadig se frem til at skænke en festivalvin i glasset. Modelfoto
Annonce

Tønder: Selvom Tønder Festival 2020 er aflyst, så kan man alligevel se frem til en smule festivalstemning. I hvert fald, hvis man ynder at nyde et glas vin til musikken.

For igen i år har grænsekøbmændene syd for grænsen valgt at sælge en festivalvin, hvor en del af fortjenesten går til Tønder Festival. En tradition, der går 33 år tilbage i tiden.

- Festivalvinen er en tradition og nærmest en institution i festivalen. Og vi er derfor meget glade for, at grænsekøbmændene var med på idéen om at videreføre traditionen med at sælge festivalvinen og på den måde hjælpe festivalen her i 2020, siger administrerende direktør for Tønder Festival, Kirstine Uhrbrand.

Lige i øjeblikket er der dog ikke udsigt til, at vinen kan sælges, da grænsen fortsat er lukket.

- Købmændene kan selvfølgelig ikke sælge vinen til de danske festivalgæster, hvis ikke grænserne er åbne. Men vi afventer myndighedernes beslutning, og når og hvis der igen er åbent, så kan man købe vinen, lyder det videre fra Kirstine Uhrbrand.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce