Annonce
Ugeavisen Tønder

Gågaden i Tønder fyldes med liv til Køb Lokalt Dagen

Tønder Border Line Dance Club lægger vejen forbi Tønder gågade til Køb Lokalt Dag den 5. september.  Her vil de lave danseopvisning og en workshop. Foto: Erik Petersen 
I begyndelsen af september er alle inviteret til Køb Lokalt Dagen i Tønder. Dagen byder på udvidede åbningstider og masser af liv i gågaden, når forskellige lokale foreninger aflægger visit.
Annonce

Tønder: Den 5. september bliver der holdt Køb Lokalt Dag i Tønder.

Udover udvidede åbningstider i butikkerne vil dagen byde på masser af liv i gågaden, når foreningslivet i Tønder fylder Tønder by. Her vil butikkerne og foreningerne give alle, der må komme, en ekstraordinær oplevelse med mange forskellige aktiviteter.

Det er første gang, at dagen, som Tønder Handelsstandsforening og dens medlemmer har taget initiativ til, bliver holdt i Tønder.


Man kan ikke i en netbutik dufte, hvordan vaflerene i vaffeljernet dufter. Men det kan man, når man for eksempel kommer ned i Imerco, hvor der på dagen bliver lavet Gode Råd.

Erik Petersen, Bymidtekoordinator i Tønder


Ønsket er at vise, hvad lokalsamfundet i Tønder kan byde på. Både for folk i byen, turister, der er på besøg, og så er en levende gågade vigtig for lysten til at flytte til Tønder kommune. Det fortæller midtbykoordinator, Erik Petersen:

- Butikkerne kæmper en kamp for at vise, at de er gode til at betjene kunder direkte, når de besøger butikkerne i forhold til at handle i en netbutik. Ved at komme forbi til Køb Lokalt Dagen støtter man lokalsamfundet og arbejdslivet, som er med til at skabe liv i byen og holde gang i samfundet. I Handelsstandsforeningen vil vi gerne øge aktiviteten i byen, så den kan blive mere attraktiv for alle, siger han.

Annonce

Fordel for alle

Efter en hård periode med corona-krisen er det også tiltrængt, at der igen kommer mere liv og omsætning for byens butikker og restauranter. Men der er også flere fordele for kunderne ved at handle lokalt, påpeger Erik Petersen.

Dere kommer masser af liv i gågaden til Køb Lokalt dag den 5. september. Foto: Erik Petersen

- Man kan ikke i en netbutik dufte, hvordan vaflerene i vaffeljernet dufter. Men det kan man, når man for eksempel kommer ned i Imerco, hvor der på dagen bliver lavet Gode Råd, siger Erik Petersen.

Butikkerne vil holde åbent fra klokken 10 til 16.

Det sker på Køb Lokalt Dagen

En del af butikkerne har events inde i butikken til Køb Lokalt Dagen.

  • KidzbyC serverer smagsprøver på lokal saft.
  • Imerco Tønder bager gode råd og hjertevafler.
  • Tønder Border Line Dance Club laver danseopvisning på gågaden og workshop på gågaden.
  • FDF Tønder Drumband spiller stående musik, og informerer dem der har lyst til at spille mellem klokken 11.30 og 12.30.
  • TM Tønder Håndbold deltager med en stand udenfor Digegrevens Hus mellem klokken 10.00 og 16.00.
  • Frivilligcenter Tønder præsenterer deres nye tandemprojekt og har blandt andet to tandemcykler med.
  • Hagge´s Musik Pub afholder Vinyl Dag bytte/salg/køb.
  • Tønder Kniplingefestival deltager med en stand foran Drøhses Hus.
  • Hos Matas Tønder er Emmelie Iversen i gang med sin fagprøve, der har fokus på Ecooking, der er en danskudviklet hudplejeserie.
  • FC Sydvest kommer med en fodboldvæg i Kogade.
  • Tønder Kulturskole Kultur og Fritid viser flaget.
  • Marieskolen kommer med elever og lærer.
  • Hjerteforeningen Tønder kommer deltager med en informationsstand.
  • Tønder Bibliotek kommer med biblioteksbussen.
  • Tønders eget tog kører hele dagen fra Turistkontoret mellem klokken 10.00 og 16.00.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce