Annonce
Ugeavisen Tønder

Gratis glæder: Gospelsangere synger julen ind

Stig Möglich Rasmussen er leder af Tønder Gospel Kor, der giver gratis koncert i Tønder Frikirke den 5. december. Arkivfoto: André Thorup
Tønder Gospel Kor inviterer julekoncert med udvidet musikbesætning den 5. december
Annonce

TØNDER: Julen nærmer sig, og naturligvis præger højtiden også sang-repertoiret i Tønder Gospel Kor.

- De seneste uger har vi arbejdet intenst med en række sange, som på forskellig vis fortæller og fortolker julens glade budskab, fortæller korets pr-mand Jens L. Hansen, der også er en del af sangerskaren.

Der er tradition for, at gospelkoret inviterer til en gratis julekoncert, og traditionen bliver holdt i hævd, når Tønder Frikirke på Carstensgade lægger lokaler til en aften i gospelsangens tegn torsdag den 5. december.

Tønder Gospel Kors leder, Stig Möglich Rasmussn, akkompagnerer som altid på klaver, men til koncerten udvides musikbesætningen med to professionelle musikere, Mikkel Möglich (trommer) og Emil Möglich (bas).

Koncerten varer en times tid, og der er udvalgt et meget bredt program, der spænder lige fra "Hallelujah"-koret i Händels "Messias" over den kendte spiritual "Go tell it on the mountain" til mere klassiske gospel-julesange.

Annonce

Syng gerne med

- De fleste sange er på engelsk, men vi har også danske sange på repertoiret – såsom "En stjerne skinner i nat" og "I vintersolens lange, lave skygger". Vi satser på at publikum vil hjælpe os og synge med på nogle af sangene, lyder opfordringen fra Jens L. Hansen.

Efter koncerten er der lagt op til julehygge med kaffe og hjemmebagt kage.

- Alle er velkomne, og vi håber at se rigtig mange til julekoncerten. Der vil være adgang fra kl. 19.45, lyder det fra Jens L. Hansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce