Annonce
Ugeavisen Tønder

Højt skum: Østersfestivalen på Rømø får egen milliardærchampagne

Det er "champange-kvinden", Yvonne Seier Christensen, der står bag idéen om en særlig champagne til Danmarks Østersfestival. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Danmarks Østersfestival, som finder sted på Rømø i oktober, får nu sin helt egen champagne. Den hedder Les Cinq Filles, og det er finanskvinden Yvonne Seier Christensen, som står bag de dyre, franske dråber.

Rømø: De lader for alvor propperne springe på dette års internationale østersfestival på Rømø. Når festivalen - med det korrekte navn Danmarks Østersfestival - går i gang den 8. oktober og tre dage frem - bliver det med festivalens helt eget champagnemærke.

Champagnen er opkaldt efter champagnens bagkvinde, Yvonne Seier Christensens fem døtre, og hedder derfor på behørigt fransk Les Cinq Filles (De fem døtre eller piger, red.).  Det er også Yvonne Seier Christensen, som fik idéen til, at østersfestivalen på Rømø skulle have sin helt egen champagne, som er traditionelt er østersdrikken. Det fortæller Povl Lønberg, som er daglig leder af Danmarks Østersfestival.

- Som hun (Yvonne Seier Christensen, red.) siger: Vi skal sætte Tønder Kommune på det gastronomiske verdenskort. Så hun har selv spurgt og opsøgt det her. Og det er jo fantastisk for området - vi skal hele tiden tænke; hvad er er målet med dette her, og det er at sætte Tønder på det gastronomiske verdenskort med de 72.000 tons østers, som ligger derude, fortæller Povl Lønberg.

Annonce

Omkring 600 kroner

Der er tale om en champagne på Chardonnay-druen - håndplukket på vinmarkerne omkring landsbyen Mesnil-sur-Oges i det franske champagnedistrikt, Marnes.

- Det betyder, at det kommer op i et helt andet gear. Vi ved, at østers og champagne er en god kombination. Vi har en workshop, hvor vi fortæller om det faglige og tekniske i, hvorfor østers og champagne er en god ting. Så det, at vi får vores egen og et private label og ny årgang hvert år, er jo med til at løfte det her rigtig meget, siger Povl Lønberg.


Vi skal sætte Tønder Kommune på det gastronomiske verdenskort.

Povl Lønberg, leder af Danmarks Østersfestival


Den rømøske østerschampagne vil ikke umiddelbart kunne købes i den nærmeste Brugsen eller Rema-forretning, men kommer til eksklusivt at høre sammen med østersarrangementer på Rømø. Og hvad bliver så prisen på den nye Rømø-champagne?

- Det ved jeg faktisk ikke. De ligger nok omkring 600 kroner, er et hurtigt skud fra hoften, fortæller Povl Lønberg.

Det bliver en champagne fra Les Cinque Filles, der kommer til at akkompagnere de lokale østers: Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix


I en pressemeddelelse skriver champagnens ophavskvinde, Yvonne Seier Christensen:

- Champagne og øster er skabt for hinanden, og østersfestivalen tilbyder sine gæster en ekstraordinær oplevelse. Hvor kan du ellers opleve nogle af verdens bedste kokke tilberede de mest fantastiske retter med østers, mens du nyder den udsøgte smag af en champagne, hvor druerne har fået tid og pleje til at udvikle den sande smag af dens terroir.

Hvis navnet Yvonne Seier Christensens navn klinger velkendt, er det fordi hun er gift med finansmanden og milliardæren, Lars Seier Christensen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Mogens fik belønning for sit frivillige arbejde i Toftlund

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

I weekenden er der gammeldags gågademarked i Tønder

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Klosterløbet vender tilbage efter et års fravær

Ugeavisen Tønder

Forsvarsbror fylder rundt

Ugeavisen Tønder

Snør roligt vandrestøvlerne: Marskstien rykker op i den europæiske superliga for vandrestier

Ugeavisen Tønder

Michael Falch optrådte i intime rammer

Ugeavisen Tønder

Borgmesteren spænder cykelhjelmen og kører en 'Tour de Tønder': Vil møde borgerne på landevejen

Ugeavisen Tønder

Højt skum: Østersfestivalen på Rømø får egen milliardærchampagne

Ugeavisen Tønder

Lokalrådet fortæller: Bestig et bjerg uden risiko for højdesyge

Ugeavisen Tønder

Klumme: De åbne vidders land

Ugeavisen Tønder

Citychefen har sagt op: Får topstilling i Aalborg

Ugeavisen Tønder

Egon Olsensk i Tønder: Hvem ejer det mystiske pengeskab i vejkanten?

Ugeavisen Tønder

Sundhedskonsulentens tre råd til at komme i gang

Ugeavisen Tønder

Ny butik slår dørene op: - Der er lidt for alle

Ugeavisen Tønder

Holdtræning er en stor succes - nu skal succesen gentages

Ugeavisen Tønder

600 vil være med: Fest på Slotsengen er snart udsolgt

Ugeavisen Tønder

40 års jubilæum hos Ecco

Ugeavisen Tønder

189 kilo lettere: Sundhedsprogram har fået deltagerne til at ændre livsstil

Ugeavisen Tønder

Tre ting du kan få ud af at være brandkadet

Ugeavisen Tønder

Ny café med fokus på madspild: Smørrebrød, kage og bobler på menutavlen

Ugeavisen Tønder

Succes med unge brandkadetter: Flere fortsætter som brandmand

Ugeavisen Tønder

Nummer 1: Vind, Strøm, Hjerte, Hus, Får

Ugeavisen Tønder

Nybagte forældre har kastet sig over hobby: Designer hylder og minimalistiske skriveborde

Annonce