Annonce
Ugeavisen Tønder

Høstens glæder skaber langsom trafik

Thorsten Simonsen, formand for FC Sydvest, skriver ugens klumme. Arkivfoto: Mathies Dalsgaard.

I skrivende stund begynder sommeren at gå på hæld. Nogle vil måske sige, at vi ikke har haft meget sommer, andre det modsatte. Da jeg skulle finde et emne til denne klumme, kom jeg vidt omkring, men endte i sidste ende med at falde tilbage til rødderne.

Jeg kommer nemlig fra en landbrugsejendom i Ballum, og her havde vi et fælles samlingspunkt i familien, når sommeren kom. Det var høsten, som skulle i hus. Hele familien deltog med den ene eller anden opgave, uanset alder og køn. Der kom fætre, onkler og gode venner der hjalp, når kornet skulle køres hjem fra markerne. Dette fællesskab omkring arbejdet er for mig begrebet af sommer. Alle trækker i samme retning, for der er en opgave, som skal løses.

Selvom det kan være stressende, er det også noget ganske særligt, når hele flokken sidder på tæpper og spiser aftensmad på marken, imens aftensolen stråler i baggrunden. Det er da i den grad sommer! Mange af mine gode venner, som i dag arbejder i helt andre brancher, taler stadig med stor begejstring i stemmen om, at de har været hjemme og hjælpe til i høsten.

Annonce

den store kornvogne og mejetærskere, der fylder på vejen, kan der ikke komme øl i glasset til hverken Kloster Mærken eller Tønder Festival.

Thorsten Simonsen.

Et helt års arbejde i marken blev nu honoreret for mine forældre. Hvor meget korn gav markerne, hvad blev prisen, når det skulle sælges og ikke mindst, hvordan blev vejret? For vejret er jo den altafgørende faktor for, om der overhovedet står noget korn på markerne. Men også i forhold til, hvor svært det bliver at få høsten i hus. I de gode år var høsten næsten i hus til Kloster Mærken, men målet var hvert år, at vi skulle have høsten i hus til Tønder Festival. Efterhånden som mine søskende og jeg blev ældre, blev det bestemt også mere vigtigt at nå denne deadline.

Hvis vi går et par generationer tilbage i tiden, var der mange flere i befolkningen, som havde en tilknytning til landbruget og dermed også en forståelse for, at landbruget fylder en del på vejene og i landskabet. Maskinerne er blevet større, og forståelsen i samfundet er i samme takt blevet mindre, men det er vigtigt at forstå, at uden store kornvogne og mejetærskere, der fylder på vejen, kan der ikke komme øl i glasset til hverken Kloster Mærken eller Tønder Festival. Så i stedet for at lade sig irritere over den langsomtgående trafik, burde man i stedet glæde sig til, at lige netop den kornvogn kan blive ingrediensen til dit næste rugbrød, havregryn eller den kolde fadøl til festen.

Så hvad vil så jeg egentlig sige med denne klumme?

I bund og grund tror jeg egentlig bare, at det jeg vil have frem, udover nogle gode minder, er, at vi skal være taknemmelig og stolte over, at vi i Danmark har en enestående landbrugskultur, som hele den resterende verden er dybt imponeret over, men som vi i Danmark ikke altid forstår at værdsætte.

Til grænsen

Hver uge bringer Ugeavisen en klumme, der bliver leveret af en af avisens faste klummeskribenter. Vi har rekrutteret skribenter fra hele kommunen, på tværs af køn, alder og beskæftigelse. De vil på skift komme med et indlæg, hvor de giver udtryk for en holdning til en ting, der optager dem. Indlæggene er således udtryk for skribenternes holdninger som privatpersoner.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Optimisme trods træg opstart for Fars Legestue

Annonce
Annonce
Ugeavisen Tønder

Tønder Kommune invitere til borgertræf: Kunne du tænke dig at blive en del af et fællesskab?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

Statens Serum Institut holder øje med spildevandet i Skærbæk og Tønder

Ugeavisen Tønder

Puljepenge til friplejehjemmet i Agerskov skal bruges på leg

Ugeavisen Tønder

Tønder by får sit eget lokalråd

Ugeavisen Tønder

Smag på Marsken: Tusindvis af gæster tog for sig af retterne

Ugeavisen Tønder

Vil snuse til noget nyt: Anette sætter Nobel Blomster i Toftlund til salg

Ugeavisen Tønder

Stafetten går videre til næste generation i sportsbutikken

Ugeavisen Tønder

Berømt bysbarn bliver centrum for foredragsrække

Midtsyd

Nyt projekt: Hjælp Toftlund arkiv med billeder af dit hus

Ugeavisen Tønder

Der kommer folk fra hele landet, når kreativiteten bliver sluppet løs i Tønderhallerne

Ugeavisen Tønder

Månedens Hverdagsflink: - Sonja er et fund

Ugeavisen Tønder

Tre måder at spise honning på

Ugeavisen Tønder

Høllevang fejrede 40 års fødselsdag

Ugeavisen Tønder

Der er kommet kulør på Havneby Torv

Ugeavisen Tønder

Klumme: Luk op – kig ud

Ugeavisen Tønder

Midtlandskoret har taget hul på ny sæson

Ugeavisen Tønder

Nyt samarbejde kan hjælpe flere udsatte børn til en aktiv fritid

Ugeavisen Tønder

Tredje halvleg: Vægttab på en sjov måde

Ugeavisen Tønder

Tre kvinder sætter skub i udviklingen af 100 år gammel forening

Ugeavisen Tønder

Alle frivillige inviteres til fest

Ugeavisen Tønder

Millionprojekt i Brede Å indvies

Ugeavisen Tønder

Huskedagen har brug for flere indsamlere

Annonce