Annonce
Ugeavisen Tønder

Hjælpende hånd til festival: Initiativtager jubler over støttekoncert-overskud

Blandt andre Signe Svendsen spillede ved støttekoncerterne til fordel for Tønder Festival. Foto: Sarah Nørgaard
100.001 kroner har Ulrik Tjørnelund Bossen sendt videre til Tønder Festival efter afholdelsen af to støttekoncerter. Han gav selv de sidste kroner.
Annonce

Tønder: 100.001 kroner har den lokale lydtekniker Ulrik Tjørnelund Bossen sendt videre til Tønder Festival, efter at han i den sidste weekend i august var manden bag to støttekoncerter.

Her spillede en perlerække af danske musikere, og overskuddet var målrettet festivalen, der i år blev aflyst. Overskuddet varmer hos Ulrik Tjørnelund Bossen.

- Det er fantastisk. Det er helt vildt sindssygt, at det har kunnet lade sig gøre, fortæller Ulrik Tjørnelund Bossen, der forleden holdt et onlinemøde med festivaldirektør Kirstine Uhrbrand og festivalens kunstneriske leder Maria Theessink, og kunne fortælle dem om overskuddet.

Faktisk blev det reelle overskud ikke helt 100.000 kroner - det lå på godt 97.000 kroner - men lydteknikeren smed selv lidt oveni.

- Det var simpelthen bare lige for at få den op over den der magiske grænse, fortæller lydteknikeren.

Annonce

Aflønning

Han har oplevet en stor velvilje fra deltagerne ved støttekoncerterne. Flere musikere gav udtryk for, at et honorar ikke var nødvendigt, men Ulrik Tjørnelund Bossen har valgt at aflønne alle de, som han har involveret.

Forleden kunne Ulrik Tjørnelund Bossen fortælle festivalens ledelse om overskuddet fra støttekoncerterne. Screenshot: Ulrik Tjørnelund Bossen

Han påpeger, at festivalen har budt ind med rigtig mange frivillige til koncerterne, hvor blandt andre Signe Svendsen, Niels Hausgaard og Jacob Dinesen spillede.

- Som jeg har nævnt før, så har der bare været en utrolig opbakning og velvilje hele vejen rundt, som jo så gør, at vi kan sende alle de her penge afsted, siger Ulrik Tjørnelund Bossen.

Samlet er der blevet rejst 750.000 støttekroner til festivalen ved forskellige tiltag - af det beløb står støttekoncerterne altså for en god bid.


Det er fantastisk. Det er helt vildt sindssygt, at det har kunnet lade sig gøre.

Ulrik Tjørnelund Bossen, lydtekniker
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce