Annonce
Ugeavisen Tønder

Hjertebørn rykkede grænser på sommerlejr

Kvælerslangen Rune hilste på, da Ecco og Hjerteforeningen afholdt sommerlejr for børn med hjertesygdomme. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
For andet år i træk, holdt Ecco og Hjerteforeningen sommerlejr for børn med hjertesygdomme. Det blev til en uge, hvor blandt andet grænser skulle brydes med kvælerslange, fugleedderkop og andet kryb.
Annonce

I uge 32 var 36 børn med hjertefejl samlet til Ecco Summer Camp på Ecco Conference Center i Tønder. Ecco Summer Camp er en sommerlejr for 10-15-årige børn med hjertesygdomme, og den er lavet i samarbejde med Hjerteforeningen.

I år er andet år i træk, at sommerlejren bliver afholdt. Pengene til sommerlejren kommer fra de fire årlige Ecco Walkathons rundt om i landet, hvor Ecco donerer 7,5 krone hver gang en deltager går en kilometer.

På sommerlejren skulle børnene blandt andet afprøve grænser ved at holde kvælerslangen Rune, klappe fugleedderkoppen Berta og spise larver.

En af deltagerne var Mathilde Overgaard på 15 år fra Holstebro. Hun var også med sidste år, og hun havde derfor mødt både Rune og Berta før. Kvælerslangen og fugleedderkoppen var nemlig gengangere. Det gjorde dog ikke oplevelsen mindre nervepirrende. Mathilde Overgaard er ikke glad for kryb, så edderkoppen rørte hun forsigtigt, og kakerlakkerne fik slet ikke en chance. Slangen gav hun dog et forsøg.

- Det er rigtig fedt. Vi er alle hjertebørn, så vi har nogle grænser, som andre børn ikke har. Det er sjovt at få de grænser rykket, sagde hun.

Børnenes grænser skal rykkes for, at de kan opleve, at de kan mere, end de selv regner med. Det fortalte Rikke Morthorst, som er projektleder hos Hjerteforeningen.

- Mange af dem oplever derhjemme, at de måske er dem, der kommer sidst, når de har idræt. Så det er supersundt for dem at få nogle oplevelser, hvor de kan se, at de kan meget mere end de tror, hvis de lige bryder en grænse, sagde hun.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce