Annonce
Ugeavisen Tønder

Hotel Tønderhus: - Der er kommet super meget efterspørgsel på cykelture og ferie

Marcel Wendicke tror på, at den øget interesse for cykelturismen er kommet for at blive. Arkivfoto: Martin Franciere.
Hotel Tønderhus har som et af tre sønderjyske hoteller valgt at satse mere på cykelturisme ved at indgå et samarbejde gennem Danish Bike Hotel. For hoteldirektøren tror på, at danskerne i den grad har fået øjnene op for cykelferien.

TØNDER: Jeg er så glad for min cykel, lyder den velkendte sang af Povl Kjøller, og den tror Hotel Tønderhus også, at andre kan synge med på.

I hvert fald har de oplevet en stigende interesse for cykelferier, og derfor har de sagt ja til at indgå i netværket Danish Bike Hotel.

- Det er for at være med på trenden. Der er kommet super meget efterspørgsel på cykelture og ferie. Det har boomet helt vildt på efterspørgslen det sidste halve år, siger hoteldirektør Marcel Wendicke, der også selv cykler meget.

Annonce

Netværket indeholder i øjeblikket mere end 30 hoteller rundt om i landet, der skal gøre det nemmere for cykelturister at planlægge deres ferie.

Danish Bike Hotel er dog ikke de eneste, der ser muligheder indenfor cykelturismen, for Marcel Wendicke er blevet kontaktet af flere udbydere med lignede tilbud. Alligevel faldt valget på Danish Bike Hotel.

- Jeg synes, det var dem, der var mest engageret og mest klar på nuværende tidspunkt, hvor de andre stadig lå på tegnebrættet. Vi vil alle sammen gerne levere det bedste produkt, så finder du også den bedste udbyder, siger han.

Flere målgrupper

Udover at der er kommet en stigende efterspørgsel på cykelferier, så er der også sket en ændring i, hvem der vælger at tage den tohjulet på ferie.

- Førhen var det typisk atleter, dem der gør noget ud af det. Men nu er det også de ældre, blandt andet fordi, der er kommet elcykler, men også hele familier, der er kommet. Det er en bred gruppe nu, siger Marcel Wendicke.


Førhen var det typisk atleter, dem der gør noget ud af det. Men nu er det også de ældre, blandt andet fordi der er kommet elcykler, men også hele familier, der er kommet. Det er en bred gruppe nu.

Marcel Wendicke, hoteldirektør Hotel Tønderhus.


Hotel Tønderhus har 62 dobbeltværelser, og der er plads nok i garagen og skuret til, at alle kan have en cykel med, hvis hotellet skulle blive fuldt booket.

De fleste cykelturister overnatter typisk en eller to nætter på hotellet, inden de cykler videre til næste destination. Derfor er det også muligt at tilkøbe transport af sin bagage til det næste hotel.

- Det giver noget frihed, også til dem der normalt ikke ville cykle, siger hoteldirektøren.

Annonce

Kommet for at blive

Hvis Marcel Wendicke skal forsøge at give en forklaring på den øget interesse for cykelturisme, så falder svaret på corona-situationen, og han er ikke bange for, at det blot er en døgnflue.

- Det er kommet for at blive, det er jeg helt overbevist om. Jeg tror, at corona har gjort noget ved folk, så de værdsætter tingene lidt mere. Og at komme ud og få lidt frisk luft er der ingen der har taget skade af, siger hoteldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Ugeavisen Tønder

25-års jubilæum

Ugeavisen Tønder

40 år hos Ecco

Annonce